Vi er sammen på kryds og tværs

Nye generationer fører traditionen videre på Hadsund Bibelcamping, hvor alle har en opgave

Vejen til Hadsund Bibelcamping fører, som navnet antyder, forbi et sund, men man skal et par kilometer væk fra vandet, før man finder Hadsund Bibelcamping. Midt i et industrikvarter dukker pludselig en skov af campingvogne op. Det er den tidligere dyrskueplads, der udgør det grønne fundament til telte og campingvogne.

På Hadsund Bibelcamping er der plads til 60 enheder, og sammenligner man med andre bibelcampings i nord, er Hadsund en lille camping. Men lige så lille den er, lige så traditionsrig er den. Mange af de unge kommer, fordi deres forældre har taget dem med, da de var børn. Og så er der dem, der tager det med i pakken, når de bliver gift ind i familien.

Men alle er naturligvis velkomne, og det er ikke kun de samme familier, der dukker op.

»Der kommer også nogle, som ikke er vant til at være en del af et fællesskab på den her måde og til at høre forkyndelse, som vi gør det her. Og der kommer nye med fra IM-fællesskaber rundt omkring i landet. Vi håber, at der er endnu fere, der får lov at få del i det,« siger Cecilie Christensen, der er med i lederduoen sammen med Mia Svenstrup, som er helt ny i bibelcampingens udvalg.

Vi vil udvikle os

»Jeg drømmer altid om at få en mere med udefra. Jeg synes, at fællesskabet her er et oplagt sted at møde kirken og høre om Jesus, fordi vi har tid til at snakke om tingene, og fordi vi kan lære hinanden at kende. Jeg kunne godt drømme om, at der kommer nogen hvert år, som ikke er vant til at høre om Jesus, og som ikke er vant til at mærke sådan et fællesskab,« uddyber Cecilie.

De to ledere er enige i, at Hadsund Bibelcamping kan noget særligt, fordi den er lille, men både Cecilie og Mia ser gerne en kontinuerlig udvikling.

»Det Hadsund kan, det er det lille fællesskab, men vi kan altid blive bedre til det, vi er. Jeg har et håb om, at vi bliver ved med at udvikle os. Der er ikke noget stort, der skal ændres, men der skal justeres på en masse små ting hen ad vejen,« siger Mia.

En af de ting, som kendetegner Hadsund Bibelcamping, er, at nye generationer fører traditionen videre.

»Der er mange fra forskellige generationer, og jeg håber, det kan blive ved at være sådan, så vi kan være sammen på kryds og tværs af alder og sted i livet, for det kan noget særligt, når man kan få gode snakke – også med nogen, der er andre steder i livet,« siger Cecilie.

Cecilie Christensen og Mia Svenstrup deles om opgaven som lejrchef

Lige rundt om hjørnet

En af dem, der er gift ind i traditionen, er Randi Hadberg Rosenlund, som er gift med Rolf og har børnene Frida og Max. Rolf er vendt tilbage efter nogle år væk fra Hadsund, og Randi er med for første gang.

»Jeg har været med i mange år, men det er første gang, vi er herude, efter vi er blevet gift. Jeg er opvokset i en kristen familie, har altid boet heroppe og gået i IMU i Aars, så jeg har taget herud sammen med IMU’erne hver sommer,« fortæller Rolf.

»Men de sidste mange år har vi været på Hjallerup eller lavet noget andet, så det er første år, jeg er her,« supplerer Randi og fortsæter: » Jeg synes, det er virkelig dejligt, at det er tæt på. Vi bor i Hobro, så vi bor lige rundt om hjørnet, og med to små børn er det dejligt, at der ikke er så mange folk herude.

Det lokale kristne fællesskab spiller også ind.

»Vi kender mange herude, og det er dem, vores børn kommer til at vokse op sammen med og kommer til at have et kristent liv sammen med – både i Hobro og generelt i Himmerland. Det betyder meget for os, at det er lidt lokalt,« siger Rolf og får medhold af Randi:

»Man siger, at Himmerland er fattig på kristne, men jeg synes da, at en bibelcamping som den her, som er så lokal, fortæller noget om, at der faktisk er nogle kristne i Himmerland.«

Går ikke glip af noget

Parret fokuserer også på det overskuelige program, som Hadsund Bibelcamping har.

»Udvalget er ikke så stort, der er ikke otte seminarer hver dag, som man kan vælge og vrage,« siger Rolf.

Randi supplerer: »Det er rart som børnefamilie, for så har man ikke følelsen af hele tiden at skulle vælge noget fra eller gå glip af noget.« Det er Rolf enig i.

»Der er kun det, som der er frivillige folk til, og det bliver kun så fedt, som man selv gør det til, så man er på en god måde tvunget til at blive inddraget.«

Randi har også allerede været i gang med at pynte nede i mødeteltet, og hun er glad for, at det fungerer på den måde.

»Jeg fk at vide, at man ikke kunne være på Hadsund uden at have en opgave. Jeg synes, det er glimrende, at man skal give en hånd med,« siger hun og fortæller, hvordan hun mærker opbakningen til bibelcampingen.

»Der er meget snak på kryds og tværs af gader og generationer. Mange familierelationer. Man kan godt mærke, der er store familier, der gerne vil støtte op om Hadsund Bibelcamping.«

Noget af det, der går igen, når campisterne skal beskrive stedet, er det nære fællesskab. Børnene løber rundt på hele pladsen, og man kan være sikker på, at der altid er en eller anden, der holder øje. Det har parret også allerede erfaret.

»Vi er ikke bange for at lade vores børn løbe rundt her. Alle ved, hvem vores børn er. Bliver de væk, er de enten to rækker den vej eller to række den vej,« siger Rolf og peger rundt.

Alle de bønner

I år har Hadsund Bibelcamping 50 års jubilæum, og i den anden ende af anciennitetsskalaen finder man nogle stykker, der har været med på bibelcampingen i alle de 50 år, den har eksisteret. En af dem er Johannes Grøn fra Gjerlev, som kan for- tælle lidt om, hvordan det hele startede.

»Gjerlevkredsen var med til at starte det op, sammen med missionær Henry Vestergaard, og så var der en skolelærer i Mariager, Henry Jørgensen. Da det startede, var der dyrskue på pladsen.«

Kommunen stillede pladsen til rådighed uden vederlag, og det sæter Johannes tydeligt pris på.

»Det er meget værd. Det er også derfor, det er blevet her. Jeg synes selv, det er et hyggeligt sted her. Jeg tænker på alt det, der er sket her under Guds ånd. Alle de bønner, der er blevet bedt, alle de salmer, der er sunget, alle de vidnesbyrd, alle de prædikener, alt det hyggelige samvær.«

Primitiv start

Ellen Rosenberg Nielsen og hendes mand har også været med fra starten, og de sad med i det første udvalg.

»Vi var med til at starte det op, og jeg tror, vi har været med hvert eneste år. Det var noget primitivt i starten, hvor der skulle laves en masse. Først med at rengøre dyrskuepladsen for, hvad dyrene havde eferladt.«

Parret bor mellem Hobro og Hadsund og har ikke så langt til pladsen.

»Vi har vores omgangskreds på Hadsund Bibelcamping. Og så er det noget, vi gerne vil.«

Hendes mand er ikke med i dag, men når energien er der, dukker de begge op

»Vi bor ikke på pladsen, vi bor i vores hjem, men kommer her stort set hver dag, når kræfterne slår til.«

De to sære

Inge og Hans Andersen har også været med fra starten, og de skilte sig noget ud.

»Vi kravlede op i et hjørne med vores telt for at få læ og endte med at ligge langt væk fra de andre, så vi blev kaldt 'de to sære oppe i hjørnet',« fortæller Hans til aftenens jubilæumsshow.

»Jeg havde set i Randers, at der var en bibelcamping heroppe, og så sagde vi til hinanden: Vi vil ud og campere! Skal vi køre derop og se, hvad det er for noget?« fortæller Hans.

»Da de startede, var missionær Henry Vestergaard ude og samle underskrifter til garantikapital. De skulle være underskudsdækkere. Da bibelcampingen var færdig, var overskuddet næsten på kroner, hvad han havde samlet ind i garanti, så der var startkapital til næste år.«

De første år, var campingen primitiv

»Vi boede alle i villatelte,« husker Inge.

»Og der var kun koldt vand, der var ingen brusere. Derfor sloges vi i vand hele tiden. Det var vores måde at blive vasket på,« fortæller hun. Toiletforholdene var også af den primitive slags.

»De første år havde de lånt nogle planker til toiletter af landboforeningen, som var beregnet til grisebåse på dyrskuet,« erindrer Hans. Inge supplerer: »Det var ikke med træk og slip i hvert fald«

Nærheden er – som for de feste andre på pladsen – vigtig for, at de stadig kommer.

»Vi havde små børn dengang, og så var det jo nemt fra Randers og herop. Da børnene blev større, ville de stadig til Hadsund, og så var vi jo også nødt til det.
Siden er vi bare blevet hængende,« fortæller Inge.

Mindernes allé

Indtil videre har der ikke været nogen kriser – ud over en defekt kaffemaskine og luf i en vandslange til håndvaskene på toiletterne. Og selvom de unge ledere er ret nye i opgaven og måske overser noget, så løser tingene sig. En af de største opgaver er faktisk at finde ud af, hvem der står for hvad, for tingene bliver løst helt af sig selv af alle de frivillige kræfter.

Fællesskabet er præget af opbakning til aktiviteterne. »Langt de feste er fællesskabssøgende,« siger Cecilie Christensen.

Det får man at se, da det fælles kafebord bliver sat op, og alle strømmer ned for at snakke, grine og spise jubilæumskage. Senere står den på helstegt pattegris og en tur ned ad mindernes allé inde i mødeteltet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer