Arbejde og penge kan snublende let blive en afgud

Peder minder sig selv om, at han er et elsket Guds barn. Så kan han holde fokus, så det, han kun har til låns, aldrig bliver hans primære identitet

Livet har velsignet Peder Østermark Andreasen med flotte direktørstillinger og lukrative bestyrelsesposter i erhvervslivet. Derfor kan han i dag nyde panoramaudsigten over by og fjord fra niende sal på Vejle Havn. Og med en velvoksen pensionsopsparing burde den 66-årige økonom kunne trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet med en selvsikker tro på, at han og hustruen Karin aldrig kommer til at lide nød.

Det er dog en tanke, som han forsøger at holde sig fra livet.

»Siden jeg var omkring 20 år, har jeg været meget opmærksom på, hvad der var min bærende identitet. Og meget tidligt lærte jeg, at langt det meste, vi kan knytte vores identitet til, er noget, vi har til låns. Hvad enten det er arbejde, fritid eller familieliv, så kan det være væk på et splitsekund,« siger han og knipser med fingrene.

Det meste er til låns

»Har man et direktørjob, er man jaget vildt, og i løbet af ingen tid kan man være forhenværende. Jeg har set mennesker gå til grunde, fordi deres primære identitet lå i arbejdet, og da de mistede det, havde de intet. Andre har al deres identitet i familien, men også den kan sygdom og død rive fra hinanden på et øjeblik,« tilføjer han.

»Derfor er det nærmest blevet et mantra for mig, at jeg hver eneste dag, nogle gange 10, 20 eller 30 gange om dagen, minder mig selv om, at jeg kan miste mit job, mine penge, min kone, mine børn. Alt det, der betyder noget for mig, og som jeg kan have min identitet og sikkerhed i, kan blive taget fra mig. Men ingen kan tage fra mig, at jeg er et elsket Guds barn! Det hjælper mig til at holde fokus, så for eksempel arbejdet ikke bliver en afgud. For det kan det let blive. Jeg tror, det ligger snublende nært for mange af os, at arbejdet bliver det, vi lever og ånder for og realiserer os selv igennem.«

Værdier fra heden

Peder voksede med egne ord op med »gudsfrygt og nøjsomhed«, og hans værdier er stærkt præget af en far, der kunne mere end at betvinge den genstridige hedejord nord for Herning. Han kunne også sin Luther.

»Min far var båret af stærke værdier, som han gav videre til os børn i både ord og handling. Luthers arbejdsetik og tanke om kald og stand fyldte meget hos min far, og det har også formet min egen tilgang til arbejde og karriere. Ifølge Luther er vi som kristne kaldet ind i tre forskellige stande: familien, kirken og arbejdet. Ikke for vores egen fornøjelses skyld, men for at vi derigennem kan ære Gud og tjene vores næste,« forklarer han og bemærker, hvordan denne tilgang taler både datidens og nutidens ånd midt imod.

Penge kan så let give en falsk tryghed og sikkerhed, som vi meget hellere skal placere ved Gud

»Luther gjorde op med den katolske tanke om, at det gode liv var knyttet til forsagelsen og klosterlivet i bøn og tilbedelse, mens håndens værk havde begrænset værdi. Luther hævdede i stedet, at du ærer Gud og tjener din næste ved at være en god familiefar, ved at tage del i Guds riges arbejde og ved at gå på arbejde og gøre dit arbejde godt. Dét er din daglige gudstjeneste.«

Mig, mig og mig

I dag ligger trykket et helt andet sted, mener Peder.

»I dag hedder det, at jeg skal realisere mig selv gennem mit arbejde – og sådan set også gennem mit kirkeliv og mit familieliv. Det handler hele tiden om, hvad jeg får ud af det, og hvis jeg ikke længere får noget ud af mit arbejde, min familie eller min menighed, så er det nok på tide at se sig om efter noget nyt. Den tendens forskrækker mig virkelig! Og jeg græmmes, når jeg hører om en minister, som ikke længere vil være minister, fordi han har fået et attraktivt jobtilbud. Undskyld, men har du glemt, at minister betyder tjener? Hvad er der blevet af Luthers tanke om kald og stand? Nogle gange kan jeg tænke, at det kun er sådan nogle gamle ronkedorer som mig, der sidder og romantiserer over, at det gode liv hører sammen med at gøre det færdigt, som man er begyndt på. Og at den, der har evnen, også har forpligtelsen,« siger han og tilføjer mere stilfærdigt:

»Hvis arbejdet og alt det andet, jeg beskæftiger mig med, ikke skal blive en afgud, er det vigtigt, hvor jeg har mit fokus. Handler det om mig, mig og atter mig? Eller ser jeg det som en velsignelse at kunne ære Gud og tjene min næste gennem det, jeg gør?«

Tilfældigheder og Guds ledelse

Peder troede, han skulle gå i sin fars fodspor og avle kartofler, men lærere og andet godtfolk pegede ham i en anden retning, og forældrene bakkede op.

»Jeg sjoflede en stor del af min gymnasietid, for jeg kunne ikke se, hvad jeg skulle bruge det til. Heldigvis havde nogen blik for, hvad jeg var god til, og fik mig motiveret og puffet i den rigtige retning. Sådan har det egentlig været lige siden. Jeg har aldrig haft en karriereplan eller skrevet en jobansøgning. De forskellige jobs og muligheder er kommet til mig. Det lyder let – og måske også lidt hovskisnovski – men jeg tror, det har været medvirkende til, at karrieren aldrig er blevet min identitet eller et mål i sig selv,« siger han.

»At gøre karriere handler meget om held og tilfældighed. Jeg har selvfølgelig også bedt om Guds vejledning, og i dag kan jeg se, at han har lagt meget til rette for mig. Både når det er gået godt, og når det er gået mindre godt, for der har selvfølgelig også været skuffelser og svære perioder indimellem.«

Nødvendig balance

En anden lektie fra Peders barndomshjem er, at et lykkeligt liv forudsætter, at der er balance mellem familien, kirken og jobbet. Selvfølgelig må det ene nogle gange prioriteres for det andet, men helst ikke for længe ad gangen, understreger han.

»Det er lettere sagt end gjort at skabe og fastholde den balance, men det går på alle måder bedst, når det lykkes. Derfor har jeg for eksempel altid insisteret på at holde fri om søndagen. Uden hviledagen og gudstjenesten kan jeg simpelthen ikke komme i gang med en ny uge, for det er der, jeg får fyldt på og får kalibreret mit kompas,« understreger han.

Langt det meste, vi kan knytte vores identitet til, er noget, vi har til låns

Peder har sin gang i Vejle IM og i Frimenigheden Broen, hvor han også er formand for menighedsrådet. Siden 2018 har han desuden været formand for Bibelselskabet, og han har gennem årene haft en række bestyrelsesposter i kirkelige organisationer.

»Jeg har lovet mig selv, at jeg vil påtage mig lige så meget bestyrelsesarbejde i kirkeligt regi, som jeg har professionelt. Det er endnu et forsøg på at holde balancen,« forklarer han.

Det vigtigste er vi ikke herre over

Peder har gennem sin karriere tjent godt, og han er ikke blind for, at også rigdom kan blive en afgud.

»Penge giver frihed og mulighed for at give og gøre godt. Men der er selvfølgelig en grund til, at Bibelen advarer så kraftigt mod rigdom. For penge kan så let give en falsk tryghed og sikkerhed, som vi meget hellere skal placere hos Gud. Det er en latent risiko, som jeg ikke kan sige mig fri for,« erkender han og sender endnu en hilsen til sin livskloge far.

»Som ung spurgte jeg ham, hvorfor vi ikke købte de jordstykker, som lå mellem vores marker. Til det svarede han: ‘Søn, den, der forøger sit gods, forøger sin smerte!’ Dengang syntes jeg, at det var helt tosset, men i dag forstår jeg, hvad han mente. Livet bliver ikke lettere af at få bil og sommerhus, tværtimod giver det flere bekymringer. Det ved jeg godt, men det er noget, jeg hele tiden må minde mig selv om.«

Han oplever også, at Gud på det område holder snor i ham.

»Da jeg var 40, takkede jeg ikke for, at jeg hver dag kunne stå ud af sengen, men det gør jeg i dag. Et godt helbred er ingen selvfølge, og man ved aldrig, hvornår man rammes af en alvorlig sygdom. Om det er Guds opdragelse, ved jeg ikke, men det understreger for mig, at de vigtigste ting i livet er vi ikke herre over.«

DET FØRSTE BUD

Du må ikke have andre guder end mig. Du må ikke lave dig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig; men dem, der elsker mig og holder mine befalinger, vil jeg vise godhed i tusind slægtled.
2 Mos 20,3-6

Du må ikke have andre guder. Hvad vil det sige?
Svar: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.
Fra Luthers Lille Katekismus

  • Peder Østermark Andreasen har haft en lang række direktørposter i erhvervslivet, men det har været vigtigt for ham, at arbejdet og de fine titler aldrig blev hans primære identitet.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Seneste artikler
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer