I september mødtes repræsentanter for Indre Missions Hovedbestyrelse for første gang med de frimenigheder, der er tilknyttet bevægelsen.
»Vi havde en positiv og konstruktiv dialog,« understreger Hans-Ole Bækgaard, der er formand for Indre Mission. Han glæder sig over frimenighedernes positive respons på invitationen, for de stillede alle med præster og repræsentanter fra menighedernes menighedsråd.
»Formålet var at styrke relationen,« forklarer formanden. Han nævner flere positive ting fra mødet.
»Alle satte ord på deres oplevelser med at være en ny frimenighed, om opstart og relation til det lokale IM-fællesskab og om tilknytningen til landsbevægelsen. Der tegnede sig et billede af, at der var tre menigheder med hver deres fortælling og historie, hvor alt ikke har været oplevet lige nemt,« siger Hans-Ole Bækgaard.
»Vi drøftede i det lys, hvordan vi kan finde en god vej fremadrettet, og hvordan vi kan tale hinanden positivt op og se værdien af at være tilknyttet Indre Mission i en tid, hvor det er vigtigt, at vi står sammen som en åndelig bevægelse.«
Se listen med valg- og frimenigheder, der er tilknyttet Indre Mission.