Otte nye bøger fra Forlagsgruppen Lohse

Den nye bogpulje indholder både en udfordring af LGBT-ideologien og fem romaner i én bog

Den seksuelle frigørelse har for længst taget sit indtog i danskernes liv og den fremherskende queer-teori fylder billedet. Men findes der et alternativ til denne tendens? Det mener BA i litteraturhistorie og teologistuderende Jacob Munk. Han er aktuel med bogen "En langt bedre vej – en ny retning for debatten om køn og seksualitet".

    Med bogen kommer han med et systematiske forsvar for en konservativ position i seksualitetsdebatten. Han forsvarer kontroversielle synspunkter som betydningen af det biologiske køn for kønsidentiteten og værdien af seksuel afholdenhed forud for ægteskabet.

    Den 4. september er der officiel release på bogen ifbm. et arrangement i Aarhus, hvor både Jacob Munk og Maria Lehmann fra Sex og Samfund medvirker. Læs mere i Facebook Begivenheden.

Fem romaner i én bog

Den amerikanske forfatter Francine Rivers har skrevet fem romaner om kvinder fra Bibelen, og de er nu genudgivet af Lohse i en stor bog på over 600 sider med titlen "Nådeslægten".

    "På Forlagsgruppen Lohse oplever vi efterspørgsel efter store romaner, der er blandt de bøger, vi sælger allerbedst. Det gælder især nogle forfattere, som er kendt af vores læsere. Én af dem er Francine Rivers, som vi tidligere har udgivet en del romaner af," forklarer forlagschef Holger Skovenborg.

    Forlagschefen fortæller, at det er vigtigt for forlaget at udgive gode romaner af både danske og udenlandske forfattere.

    "Meget tyder på, at der generelt er efterspørgsel efter tykke romaner med mange timers læsestof. Jeg oplever også selv, at det er en særlig god oplevelse at dykke ned i det univers, som den slags bøger giver. At leve med i og følge personerne og handlingen over længere tid."
 

Se listen med de øvrige bøger i den nye bogpulje på lohse.dk.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
500 konfirmander gik i Jesus' fodspor
Otto var én af konfirmanderne, der deltog i påskevandringen ud fra missionshuset Bethesda. Efterfølgende er han blevet endnu mere bevidst om, at det…
Det gavner fællesskabet at man ikke altid går i takt
Vi skal ikke se uenighed som en trussel mod sammenholdet, men som en mulighed for at udvikle et endnu stærkere fællesskab, siger brobygger og debattør…
Vi skal huske på at vi kan tage fejl
For Filip Bangura Fyhn, der er landsleder for IMU, er det vigtigt, at der er plads til forskelligheder og nuancer i de kristne fællesskaber, uden at…

Annoncer