Tyrekalvene blev skiftet ud med nødhjælp - indremission.dk
Indre Missions Tidende

02.02.2014

Tyrekalvene blev skiftet ud med nødhjælp

Hvad gør man, når man har en masse tomme kvadratmeter? De skal bruges til gavn for andre mennesker, mente Jens




Jens Rabjerg bor på en gård i nærheden af Herborg, som ligger mellem Herning og Ringkøbing. Han er pensionist, og han er iværksætter. To gange er han blevet enkemand, og han har 36 børn og børnebørn.

    Selv om Jens har en stor familie, er der alligevel tid til overs, som skal bruges til noget, der er til gavn for andre. Når han får en ide, som han selv tror på, bliver den gennemført, også selv om andre ryster på hovedet. En af de ideer, som mange har nydt godt af, er "Syng den igen", som nu har kørt i mange år.

    "Folk stod ikke ligefrem i kø for at være med til at arrangere det, men efter min mening var ideen så god, at den skulle blive til noget. Det lykkedes da også, og 'Syng den igen' er blevet et arrangement, som Indre Mission og mange frivillige med glæde bakker op," siger han med et smil.

Jens er stolt af de unge

Jens ønsker ikke opmærksomhed, men når han brænder for en sag, er der ikke ret meget, der kan holde ham tilbage.

    "Engang kom jeg til at diskutere med en ung mand om, hvem af os der kunne løbe hurtigst på skøjter. For at finde ud af det, måtte vi have en skøjtehal. Jeg fik lavet en aftale med en hal inde i Herning, og så inviterede jeg de unge fra IMU med," fortæller han.

    Gennem 18 år var det en årlig tradition, at Jens Rabjerg inviterede de unge på egnen på en tur i skøjtehallen. Nu finder de unge selv ud af det, hvis de ønsker noget lignende.

    "Der var aldrig været noget særligt uheld, og det kom ikke til at koste mig en krone," siger han. "De unge nyder arrangementet, og dem i hallen er så glade for, at vi kommer fra Indre Mission, for der er aldrig ballade, når vi er der."

    Han understreger et par gange, at han er stolt af, at de unge opfører sig godt. "Vi har været helt oppe på 750 deltagere, men så måtte de skiftes til at bruge skøjterne. Den aften var der endda et overskud, som gik til Rumænien."

Lager for nødhjælp

Navnet Rumænien er stikordet til det, som uden sammenligning er Jens Rabjergs største engagement.

    "I 2004 stoppede jeg med at opfede tyrekalve til slagtning, og EU gav noget støtte til at afvikle det hele," forklarer han. "Pludselig stod jeg med en masse plads, og den skulle jo bruges til noget."

    En kontakt til en dansker, som har arbejdet meget i Østeuropa, førte til oprettelsen af en central, hvor man samler alt muligt, der kan gøre gavn i fattige områder i Østeuropa og andre steder. Arbejdet er organiseret under navnet Dansk International Nødhjælp og fungerer som distributionscentral for flere nødhjælps- og missionsorganisationer, der står bag arbejdet i Dansk International Nødhjælp.

    De haller, som tidligere rummede halm og roer til tyrekalvene, er nu lagerplads for alt muligt, som kan blive til gavn i fattige lande.

Nu har de en seng

"Ind imellem får vi rigtig store partier. Noget er nyt, og noget er godt, men brugt. Det er ofte varer, der har den klausul, at de skal ud af Danmark, eller måske endda ud af EU," forklarer Jens Rabjerg, mens han viser rundt i de tre haller.

    Når man for eksempel opfinder en madras, som bedre kan modvirke liggesår, bliver alle de gamle madrasser kasseret. Liggesår er en meget dyr ting i det danske sundhedsvæsen, så det er en god investering for dem at købe nye madrasser.

    "Vi får så de brugte, og de bliver fordelt til hospitaler i fattige lande, hvor de er lykkelige for dem," forklarer han.

    De har også formidlet brugte hospitalssenge. "Når jeg går i seng om aftenen, kan jeg tænke på det sindssygehospital, som vi leverede senge og madrasser til. Nu behøver patienterne ikke ligge på gulvet. De har en seng at sove i, og den er lige så god som min," siger han.  

35 tons tøj og dyner

"Se her," siger han, og åbner en stor papkasse. "Vi fik 15 paller arbejdstøj og dyner fra et hospital. Det hele er så godt som nyt, men et eller andet gør, at det er blevet til overs i Danmark."

    I Aarhus blev et hospital lukket, fordi det skulle lægges sammen med et andet. Det resulterede i 170 gode bøgestole med armlæn. Fra et vaskeri er der kommet mange tusinde gulvmåtter. De er så gode som nye, men de skal ud af Danmark, for de har bomærker, der ikke er aktuelle mere.

    "De måtter er der mange, som er blevet rigtig glade for," siger Jens Rabjerg og vender sig mod en palle, der er næsten tom. "Der er da også noget særligt ved at træde ind på et hospital i Moldova eller et sted i Afrika og så blive mødt af et 'Velkommen' skrevet på dansk."

    Engang hentede Jens og hans medhjælpere 340 rollatorer, som vist nok ikke havde den helt rigtige farve. De er nu stort set fordelt. Kørestole kasseres ofte, inden de er slidt op. Dem er der også god brug for i modtagerlandene.

    Et sted fik de 3.000 brillestel, og et andet sted 10 tons tyggegummi. "Alle kan leve uden tyggegummi, men for mange er det stort at kunne opleve den slags luksus. Og det fylder ikke ret meget i en sending, så det har bragt lykke hos mange," siger han.

    På et tidspunkt fik Dansk International Nødhjælp 20 tandlægestuer. "Det fantastiske ved dem er, at giverne også sørger for opstilling," siger han.

Ambulance til Moldova

For et par år siden meddelte et hospital i Moldova, at de manglede en ambulance. "Jeg skrev et brev til Falck og fortalte dem om behovet," siger Jens som den selvfølgeligste ting. "Der gik et helt år, og jeg havde glemt alt om ambulancen, men så kom der pludselig besked om, at vi kunne hente en i Esbjerg. Den blev fyldt op med forbindinger og alt muligt andet, som kan bruges på et hospital, og så kørte vi til Moldova med den."

    Jens fortæller smittende om glæden ved at kunne hjælpe nødlidende. Han ved, at ambulancen gør gavn, for hospitalet sender kopi af kørebogen, så giverne kan se, at den bruges til det, den er beregnet til.

En dejlig tur

Moldova ligger øst for Rumænien og er på størrelse med Jylland. Det er et meget fattigt land med 4 millioner indbyggere. I Ukraine har Dansk International Nødhjælp kontakt til en kristen menighed i en gruppe på 45.000 sigøjnere. De er meget fattige og har flere gange fået et læs fra lageret i Herborg.

    "Jeg var ude i et missionshus og fortælle om vores arbejde, og så var der nogen, som ville høre, om det var muligt at besøge dem derude," forklarer han. "I sigøjnermenigheden arbejder der et par danskere, så jeg kunne give en god kontakt. Men jeg fik den ide, at flere måske havde lyst, så jeg lejede en bus til 24 personer – og den blev fyldt. Vi havde en dejlig tur."

    En journalist fra et dameblad henvendte sig til Jens Rabjerg for at få et tip om nogen i Østeuropa, der var en historie i. Hun fik adressen til de to danskere blandt sigøjnerne. Jens slutter beretningen om journalisten med en bemærkning, der er karakteristisk for ham: "Jeg sagde til hende, at hvis hun blev skuffet, så ville jeg betale rejsen for hende. Hun blev ikke skuffet."

Mange hænder i sving

Mange frivillige hjælper til på lageret og med at hente effekter, pakke dem og køre dem til Østeuropa. Når alle samles til den årlige spisning på en restaurant, som i øvrigt har givet Jens en meget rimelig pris, kan der være op til 38.

    "Vi spørge ikke, om de kommer i kirken eller missionshuset. Vi kan bruge alle villige hænder," understreger Jens. Han er imponeret af, at så mange stiller op, selv om de ikke har noget forhold til kirke og mission.

    "Det kunne missionsfolk godt lære af. Når vi får folk i gang med en nyttig indsats, så føler de, at de er noget, og det er vigtigt."

    Jens har en kassevogn og en stor trailer. "Den kan tage rigtig meget. Om et par dage skal vi besøge en fabrik, der laver de her gokarter til legepladser. Når de leverer nye, får de alle de brugte med tilbage. Dem tager vi med til steder, hvor folk er lykkelige for at få dem. Vi får en del af den slags, hvor den eneste betingelse er, at det skal ud af landet."

    Rundvisningen er slut, men han vil lige vise sin lysende engel ude på facaden frem. Turen ud til vejen går forbi en mindre hal. "Nå den," sige Jens. "Ja den er der nogen, som bruger til at stå og rode med knallerter og sådan noget i."

Noas Ark til Hvide Sande

Jens Rabjerg lader sig lede af Gud på en meget enkel måde. "Hvis jeg i min morgenandagt stadig husker en ide, så er det fordi, jeg fortsat skal gøre noget ved den. De ideer, der ikke er noget ved, dem glemmer jeg."

    Han har et par ideer, som han ikke har glemt. "Mange kender englen med lys i ud mod vejen. Jeg har i fem år søgt efter nogen, der vil lave en produktion."

    Og så er der da også en anden ting. "I skrev i IMT om Noas Ark, som har været udstillet nogle steder i Tyskland. Der er vist nogen, der vil have den til København, men den skal da også til Hvide Sande!" Og så kommer der en begejstret beskrivelse af, hvor godt det vil være, og hvor mange gæster den vil kunne trække til. Han har allerede været i kontakt med flere for at plante ideen. Hvis det kan lade sig gøre, bliver det sikkert til noget. Det skal Jens Rabjerg nok sørge for.

    "Det er skægt at sætte noget i gang. Ind imellem bliver mine ideer ikke til noget, men pyt med det. De er jo ikke lige gode allesammen," indrømmer han.

    Undervejs er han kommet med bemærkninger om, at én af hjælperne er kommet til tro, et par stykker er begyndt at komme i missionshuset, og journalisten, der spurgte efter en god historie til et dameblad, sendte han i armene på nogen, der kunne give hende et godt vidnesbyrd om troen på Jesus.

    Det, der foregår på Jens Rabjergs gård er nødhjælp, men hvis Gud vil bruge det til, at nogen kommer til tro, så er Jens ham meget taknemmelig for det.


Fakta

Læse mere om Dansk International Nødhjælp på dansk-international-noedhjaelp.dk.




Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter