Ny app og nyt papir - indremission.dk
Indre Missions Tidende

10.01.2020

Ny app og nyt papir

Danmarks stærkeste kirkelige magasin bliver nu også digitalt




FORORD TIL IMPULS NR. 1
- udgivet 12. JANUAR 2020

I disse dage er vi særligt optagede af, at impuls nu også får sin egen app. Det er et gammelt ønske, som endelig går i opfyldelse, og som vil gøre impuls tilgængeligt og attraktivt for endnu flere mennesker.

For at alle kan prøve den nye app af, vil alle digitale udgaver af impuls være gratis de første to måneder. Herefter vil kun abonnenter have adgang til de nyeste numre af impuls. Søg på impuls i enten App Store eller Google Play.

Debatter og tendenser i 2019

I impuls byder vi det nye år velkommen med Kurt E. Larsens tilbageblik på de kirkelige debatter og tendenser, som 2019 vil blive husket for. To af de temaer, han kommer omkring, har vi også viet ekstra plads i dette nummer.

Dels peger han på religiøs forfølgelse og terror, som desværre er et område, IM’s tværkulturelle arbejde på en særlig måde også mærker. Krista Rosenlund Bellows efterspørger i bladets tema et mere synligt og aktivt engagement hos dem af IM’s venner, som har mulighed for at række ud til flygtninge og andre nydanskere.

Nyt papir og søndagstanker

Med 2020 kommer impuls også i en ny papirkvalitet, som vi grundigt har udvalgt og glæder os til at bruge. Kvalitet er som så meget andet en smagssag, men vi ønsker med det lidt mere rustikke papir at ramme en stil, som er typisk for mange magasiner i dag.

Med dette nummer skifter interviewprædikenen også navn til Søndagstanker. Det sker, fordi dette interview ikke skal forveksles med en prædiken, men er en samtale om søndagens evangelietekst. Samtidig rykker vi teksterne, sådan at prædikenen fremover er til den kommende søndags tekst. På denne måde undgår vi, at forsinkede leveringer af impuls, gør prædikenen uaktuel.


Læs bladet her:
.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookiepolitik
Følg vores aktiviteter