På Mørkholt Strand Camping er man i fuld gang med at bygge tre nye campinghytter, og nu er man nået så langt, at man har haft et rejsegilde.
Campingchef Ole Korsholm Nielsen fortæller, at de nye campinghytter er 6-personers hytter med bad, toilet og et fuldt udrustet køkken.
»De nye hytter ligger tæt ved indgangen og parkeringspladsen. Vi arbejder på, at de bliver færdige til Årsmødefestivalen,« fortæller campingchefen.