Jazzband og groovy-popband på Musicpoint

I disse dage fylder musikken gangene på Børkop Højskole, hvor 53 unge nørder med musik og tro

Flere deltagere på MusicPoint har givet mulighed for flere tilbud, såsom et jazzband og et groovypopband. Deltagerantallet er steget støt de seneste år, og i år er der 53 deltagere.

   Der har aldrig været så mange i den ældre ende på 17-19 år som nu,« siger Bjarne Klitgaard, der er lejrchef på MusicPoint.

   Han vurderer, at det blandt andet skyldes, at de unge har lyst til at komme tilbage. Han pointerer også, at det er en oplagt mulighed for at møde musikere fra hele landet.

   »Der har heller aldrig været så mange blæsere med som i år, og vi ser generelt en tendens til, at der er flere deltagere med de lidt specielle instrumenter.«

   Musikkonsulenten vurderer, at det hænger sammen med, at undervisningen er målrettet forskellige genrer, som giver plads til andre typer instrumenter.

   »På MusicPoint er der deltagere på alle niveauer, både nybegyndere og øvede. Men generelt ved de unge rigtig meget om både musik og tro i dag i forhold til, da jeg var i den alder. De er meget reflekterede,« siger Bjarne og pointerer, at stemningen på lejren er særdeles god.

   »MusicPoint er en lejr, hvor deltagerne sidder og synger, spiller og danser – også når det ikke er en del af det faste program.«

   Allerede første aften oplevede Bjarne, hvordan pigerne før sengetid sad og sang velsignelsen for hinanden.

   »Kærligheden til hinanden er meget udsagt. Lige meget hvem man er, så tager deltagerne sig godt af hinanden her. Det er en sand fryd.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny musikkonsulent er passioneret lovsangsmusiker
Mads Simonsen er ny medarbejder i Østdanmark og skal inspirere til lovsang i regionen. 
Stor opbakning til nyt familietiltag i missionshuset
I Café Morgenstund Delight mødes forældre og børn til brunch og uformel hygge lørdag formiddag .
Ægtepar vil høre om hverdagslivet
I mange år har ægteskabskurset Godt Begyndt styrket samtalen i parforholdet.

Annoncer