15. september afgøres menighedsrådsvalget

Indre Mission opfordrer i en ny kampagne baglandet til at bakke op om menighedsrådsvalget i september

Med en række små videoer går IM nu ind i slutspurten frem mod menighedsrådsvalget den 15. september.

Kampagnen stiller spørgsmålet »Hvad har din kirke brug for?« og opfordrer til, at IM’s venner spiller sig på banen ved enten at stille op eller at stemme ved de lokale valgforsamlinger.

»Det er vigtigt at være med, hvor de vigtige beslutninger træffes,« siger biskop i Aalborg Stift Henning Toft Bro, der i en af videoerne på indremission.dk/mrvalg opfordrer IM’s venner til at gøre sig gældende ved menighedsrådsvalget.

På hjemmesiden fortæller en række menighedsrådsmedlemmer også, hvorfor de har engageret sig i menighedsrådsarbejdet, og hvad det betyder.

Ingen lister og aftalevalg

I modsætning til tidligere opstiller man denne gang ikke lister til menighedsrådet, men alle opstiller som enkeltpersoner, som vælges på sognets valgforsamling den 15. september. Det betyder også, at de såkaldte aftalevalg, som tidligere har været almindelige i de fleste sogne, ikke længere er en mulighed. Det nye menighedsråd sammensættes ved selve valgforsamlingen, hvor alle medlemmer af Folkekirken har adgang til at stille op og til at stemme.

Indre Mission har tidligere opfordret alle lokale IM-fællesskaber til at slutte op om valgforsamlingen den 15. september.
 

Indre Mission har samlet de vigtigste oplysninger om menighedsrådsvalget på indremission.dk/mrvalg.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Ny plakat skal pege på Indre Missions formål og visioner
Indre Mission har sendt en plakat ud til de lokale IM-fællesskaber .
Lønstigninger øger behov for gaver
Indre Mission har modtaget flere gaver i årets første kvartal end forventet, men pengene er allerede brugt, fortæller økonomichef …

Annoncer