DFS tilbyder dagtilbud i stedet for sommerlejre

Søndagsskolernes ledelse fastholder beslutningen om ikke at afvikle lejre som normalt. I stedet opfordrer de til dagtilbud.

Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) fastholder beslutningen om, at man ikke holder sommerlejre på normal vis. Det vedtog DFS' landsudvalg på et møde den 11. juni. I stedet opmuntrer man lokale ledere til at holde dagsarrangementer, der ikke involverer overnatning.

"Der følger et så omfattende regelsæt med, hvis børnene skal overnatte, at vi har besluttet af hensyn til lederne, at vi ikke afvikler sommerlejrene, som vi kender dem," forklarer Steen Møller Laursen, der er landsleder.

"Hvis vi havde kastet os ud i opgaven, var det et kæmpe apparat, vi havde sat i gang. Lederne på den enkelte lejr skulle ud med målebånd for at overholde afstandskrav, og de skulle rengøre samtlige kontaktpunkter to gange om dagen."

Landslederen forholder sig til mediernes omtale af, at sommerlejrene nu er reddet.

"Det er meget nemt at skrive, for det er ikke dem, der står med ansvaret. Det samme kan man sige om dem, der ikke kan forstå, hvorfor vi ikke holder sommerlejre, som for eksempel Blå Kors og KFUM's Sociale Arbejde. Dertil vil jeg også sige, at de to organisationer har fået en pose penge, så de kan holde lejre for udsatte børn med alt, hvad det kræver af overholdelse af retningslinjer," forklarer Steen Møller Laursen.

Han glæder sig over, at der allerede er mange lokale initiativer i gang, hvor der planlægges spændende dagsarrangementer.

"Det kommer alle børn til gode, både dem der skulle have været på lejr og så dem, som ikke plejer at komme på sommerlejr. Det er der rigtig meget mission i," siger landslederen.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Missionen går nye veje i Thy
En række kirkelige initiativer ruller ind over Thy og Mors med det formål at gøre kirken mere relevant for lokalsamfundet. Dette sker gennem nye…
Konstruktiv dialog mellem Indre Mission og tilknyttede valg- og frimenigheder
Repræsentanter fra Indre Missions ledelse mødtes med udvalgte personer fra tilknyttede valg- og frimenigheder for at styrke relationen. …
Unge viser stor interesse for det nye teologispor
Interessen for teologi har vist sig at være større end forventet. Det kan ses på opbakningen til det nye tiltag på Børkop Højskole. …

Annoncer