Telefonandagten er moderne igen

Telefonandagten fylder 50 i år og har gennemsnitligt 300 lyttere hver dag

Det er missionær Finn Najbjerg, som i dag er daglig leder af telefonandagten. Han sørger for alle aftaler med andagtsholdere, laver PR, planer og oversigter og sørger for, at netandagten.dk altid er opdateret med dagens andagt.

    »Jeg får mange positive tilbagemeldinger fra folk, som bruger telefonandagten,« fortæller Finn Najbjerg. »Og det er ikke kun de ældre, der lytter.«

    Finn Najbjerg oplever, at telefonandagten har fået en renæssance.

    »I dag er telefonandagten ikke længere væk end mobilen i lommen, og den kan lyttes i en pause på arbejdet, i skolen eller på vej i bussen. Det betyder, at vi i dag har adgang til mange flere lyttere end tidligere, « forklarer Finn Najbjerg. Han fortæller også, at telefonandagten bruges som afslutning på et møde, hvor den kobles til højttalerne, og at den unge mor bruger telefonandagten, når børnene er lagt i seng.

    »Jeg ønsker, at telefonandagten må være det daglige åndehul for både unge og ældre,« siger Finn Najbjerg, der glæder sig over, at der fortsat er brug for at lytte til de korte bibelske refleksioner.
 

Læs også:



EN DAGLIG ANDAGT I 50 ÅR

Få et historisk tilbageblik på Indre Missions Telefonandagt, som modtager 100.000 opkald om året. 

 

Få dagens andagt ved at ringe til 70 300 150 eller besøge netandagten.dk.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny musikkonsulent er passioneret lovsangsmusiker
Mads Simonsen er ny medarbejder i Østdanmark og skal inspirere til lovsang i regionen. 
Stor opbakning til nyt familietiltag i missionshuset
I Café Morgenstund Delight mødes forældre og børn til brunch og uformel hygge lørdag formiddag .
Ægtepar vil høre om hverdagslivet
I mange år har ægteskabskurset Godt Begyndt styrket samtalen i parforholdet.

Annoncer