2000 til drive-in gudstjeneste i Aalborg - indremission.dk
2000 til drive-in gudstjeneste i Aalborg
2000 til drive-in gudstjeneste i Aalborg

Foto: Henrik Bo, Nordjyske
15.04.2020

2000 til drive-in gudstjeneste i Aalborg

Der blev tænkt kreativt ift. fejring af påsken i år. I Aalborg blev gudstjenesten påskedag et tilløbsstykke




Mange steder i landet tænker kirkerne ud af boksen for at formidle forkyndelse og gudstjeneste. Det var også tilfældet i påsken, hvor det ikke var muligt at samles til gudstjeneste og fejre kirkens store højtid.

I Aalborg var flere kirker og kristne fællesskaber, blandt andre Indre Mission, sammen om at lave en drive-in-gudstjeneste påskedag. Aalborg Lufthavn stillede en stor parkeringsplads til rådighed, og som et luftfoto fra avisen »Nordjyske« viser, så var parkeringspladsen fyldt godt op.

»Der var 570 biler, så jeg tror, at der har været omkring 2000 mennesker til gudstjeneste,« fortæller Jonas Holdensen, der var talsmand for eventet.

Deltagerne blev siddende i deres biler og fulgte med via FM-radio og storskærm. Sognepræst Andreas Bøge fra Ansgars Kirken stod for gudstjenesten, mens et lovsangsband fra Aalborg Citykirke stod for lovsangen.

»Jeg er meget glad for den overvældende opbakning, og det blev et højdepunkt i påsken,« fortæller Jonas Holdensen.



.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter