God stemning på MusicPoint - indremission.dk
God stemning på MusicPoint
God stemning på MusicPoint

Folk-gruppen øver til den afsluttende koncert

15.07.2017

God stemning på MusicPoint

Rigtig meget musik og lige så meget Gud




"Det er megafedt! Der er rigtig meget musik og lige så meget Gud," fortæller Stine på 16 år ivrigt. Hun deltager i funk-gruppen på Indre Missions musiklejr, MusicPoint, på Børkop Højskole. Udover musik og lovsang er der dagligt en discipeltime, som også giver plads til de refleksioner og spørgsmål, som hører teenagelivet til.

"Mange ting bliver skrevet om i løbet af ugen til discipeltimerne, fordi vi prøver at ramme deltagerne bedst muligt," siger Bjarne Klitgaard, der er musikkonsulent og lejrchef. "Og som leder er det fantastisk at gå ned ad gangene og høre folk synge og spille, selvom de har fri."

17-årige Sofie fra folk-gruppen synes, det er dejligt, at det faglige og det kristne bliver bundet sammen.

"Jeg syntes Sang- og musiklejr var fedt, så da jeg blev for gammel til det, ville jeg gerne prøve MusicPoint. Jeg har fået en mere personlig tro her," siger Sofie, der er med for fjerde år i træk.

I alt deltager 29 teenagere fra 13 til 18 år.



.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter