Hjemsendte medarbejdere kan snart genoptage arbejdet - indremission.dk
Hjemsendte medarbejdere kan snart genoptage arbejdet
Hjemsendte medarbejdere kan snart genoptage arbejdet

18.06.2020

Hjemsendte medarbejdere kan snart genoptage arbejdet

Den 8. juli udtræder Indre Mission af lønkompensationsordningen og de hjemsendte medarbejdere vender tilbage




I de seneste måneder har 91 af Indre Missions medarbejdere i kortere eller længere tid været hjemsendt på grund af corona-krisen. Men nu har Indre Mission besluttet at udtræde af lønkompensationsordningen den 8. juli, fortæller generalsekretær Jens Medom Madsen.

Han glæder sig over, at der nu er udsigt til, at medarbejderne kan genoptage arbejdet.

"Enkelte hjemsendte medarbejdere er blevet kaldt tilbage i arbejde helt eller delvist undervejs, men fra den 9. juli gælder det altså alle," siger Jens Medom Madsen.

Generalsekretæren fortæller, at Indre Missions daglige ledelse har bedt medarbejderne om, så vidt det er muligt, at afvikle tre ugers ferie senest med udgangen af uge 33.

"Man kan altså ikke regne med, at alle medarbejdere er kontaktbare fra torsdag den 9. juli, men det vil være muligt at kontakte en del, og det betyder, at hjulene igen begynder at rulle med planlægning og andet," siger han.

Jens Medom Madsen gør opmærksom på, at selv om medarbejderne kommer tilbage på arbejde, så har det ikke indflydelse på gennemførelse eller aflysning af lejre, bibelcampings eller andre arrangementer.

"Beslutninger om disse arrangementer er nemlig primært begrundet i de forskellige corona-restriktioner," forklarer generalsekretæren


.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter