Hotel Hebron åbner igen - indremission.dk
Hotel Hebron åbner igen
Hotel Hebron åbner igen

28.04.2020

Hotel Hebron åbner igen

Fra fredag den 1. maj er det igen muligt at overnatte på Hotel Hebron i København




Hotel Hebron i København åbner igen den 1. maj. Hotellets direktør, Peter Bech, glæder sig til at byde hotellets gæster velkommen.

"Vi har valgt at åbne den 1. maj, stille og roligt og kun med det antal medarbejdere, der skal bruges til at åbne," fortæller Peter Bech.

Direktøren vurderer, at konkurrencen bliver hård, da mange andre københavnske hoteller også begynder at åbne, samtidig med at der er flere nye hoteller på vej i hovedstaden. Derfor regner han ikke med, at hotellets belægningsprocent kommer meget over 50 procent i de nærmeste måneder.

"Men Hotel Hebron er i den meget begunstigede situation, at vi har ekstremt mange stamkunder. Vi håber, at det bliver lidt af et himmelbjerg, at belægningsprocenten går opad. Men det bliver ikke som sidste år, hvor hotellets belægningsgrad var tæt på 90," vurderer han.

Peter Bech understreger, at hotellet har en høj rengøringsstandard, og at man følger sundhedsmyndighedernes vejledning.

"Vi bruger alle de værnemidler, som myndighederne kræver, og der vil være værnemidler for både personale og kunder. Gæsterne kan trygt besøge Hebron," siger Peter Bech. 



.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter