IM-genbrug øger salget - indremission.dk
IM-genbrug øger salget
IM-genbrug øger salget

07.08.2017

IM-genbrug øger salget

IM-genbrug i Lunderskov har gennemgået en større forandring, så varerne nu præsenteres på en mere indbydende måde




Der er nye tider i IM-genbrug i Lunderskov. Det oplever medarbejderne meget konkret. Som en af dem sagde det med et stort smil: "I eftermiddag solgte vi for 700 kroner. Det er længe siden, at det er sket."

    Årsagen til den gode omsætning er meget enkel. Butikken har gennemgået en større forandring.

    I juni kiggede genbrugskonsulenterne Mirjam Rask og Britta Mikkelsen forbi butikken for at se på, hvordan de kunne øge salget af genbrugseffekter.

    "Vi havde en rigtig god dialog med medarbejderne om, hvordan vi kunne rykke om i butikken, så varerne blev præsenteret på en ny måde," fortæller Mirjam Rask. Resultatet blev, at der blev flyttet om på inventaret og sorteret groft ud i varerne, som også blev sat op på en ny måde.

    "Det blev besluttet, at butikken primært skal satse på tøj, ting og sager," fortæller Mirjam Rask, der fremover vil følge butikken tæt og komme med forsyninger af nyt genbrugstøj.

Kilde: Indre Missions Tidende



.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter