Lovsang på Lemvig Flyveplads - indremission.dk
Lovsang på Lemvig Flyveplads
Lovsang på Lemvig Flyveplads

25.05.2020

Lovsang på Lemvig Flyveplads

For at samle så mange som muligt er lovsangsfesten Jesus i West flyttet ud af kirken




Pinselørdag inviterer Lemvig Bykirke og Harboøre kirke sammen med IMU-fællesskaber i byerne til gudstjenesten og lovsangsfesten Jesus i West. Denne gang bliver arrangementet i en drive-in udgave. Lars Kristensen er aftenens taler og lovsangsbandet fra ungdomskirken "Revel" i Vejle medvirker.

Normalt danner kirken rammen for "Jesus i West". Men i denne corona-tid er der meget, som ikke er normalt. For at få plads til så mange som muligt, er arrangementet derfor flyttet til Lemvig Flyveplads.

For at gennemføre skulle der senest midt i sidste uge være mindst 75 biler tilmeldt, og selv om der var spænding til det sidste, lykkedes det at nå det magiske tal inden fristen. 

Arrangementet foregår lørdag 30. maj kl. 19-21. Link til tilmelding kan findes her: lemvigbykirke.dk/drive-in-jesus-west. Arrangørene håber at kunne live-streame til YouTube. Følg med på facebook.com/Jesusiwest



.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter