Nu kan impuls læses i ny app - indremission.dk
Nu kan impuls læses i ny app
Nu kan impuls læses i ny app

13.01.2020

Nu kan impuls læses i ny app

Fra og med det første nummer i 2020 kan impuls også læses via en ny app på smartphone eller tablet




Det er et stort ønske hos mange læsere, at impuls og Geist også kan læses digitalt via en mobil eller en tablet. For nogle er det et godt supplement til den trykte udgave, for eksempel på ferier eller når magasinet ikke lige er ved hånden. For andre er det den foretrukne måde at holde sig orienteret på og erstatter derfor helt et trykt magasin.

    Den hidtidige e-blads løsning har ikke fungeret tilfredsstillende og bliver derfor nu erstattet af en ny løsning, som er skræddersyet til alle, som har brug for en digital udgave af impuls.

    Man kan nu læse impuls på skærmen på to måder. Enten ved at installere appen impuls eller ved at gå til den mobilvenlige hjemmeside. Søg efter impuls i App Store eller Google Play, eller find det hele på imt.dk/e-blad.

Gratis adgang de første to måneder

Fra begyndelsen ligger alle impuls og Geist fra hele 2019 frit tilgængelige. De første to måneder i 2020 vil være en testperiode, og derfor vil de første fire numre af impuls også gratis kunne læses i appen, men herefter vil det fulde magasin kun være tilgængeligt for abonnenter. Selve appen er gratis, men for at få adgang til hele indholdet skal man fra nr. 5 den 8. marts logge ind med sit abonnementsnummer og den tilknyttede e-mailadresse.

    Appen, som både fås til Iphone og Android-telefoner, bliver automatisk opdateret med det nyeste nummer i fuldt layout og med udvalgte artikler i læsevenlige udgaver. Desuden vil nyhederne fra indremission.dk også kunne læses i appen.



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: