Søndagsskolerne aflyser årets sommerlejre - indremission.dk
Søndagsskolerne aflyser årets sommerlejre
Søndagsskolerne aflyser årets sommerlejre

29.04.2020

Søndagsskolerne aflyser årets sommerlejre

Risikoen for smittespredning og hensynet til lederne har fået søndagsskolerne til at træffe en svær beslutning




Landsudvalget i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS) har den 25. april besluttet at aflyse sommerens lejre på grund af risikoen for smittespredning og de restriktioner, det medfører.

»Vi aflyser, selv om vi ved, at retningslinjerne kan ændre sig, så det vil være tilladt at samles. Vi fastholder stadig en aflysning på baggrund af vores overvejelser. Det er en vanskelig og smertefuld beslutning, fordi vi ved, at det har enorm stor betydning for mange børn, juniorer og fantastiske ledere at samles på lejr,« forklarer formand Michael Thomsen.

Landsudvalget træffer også beslutningen af hensyn til lederne.

»På hver eneste lejr står frivillige med et stort ansvar for andres børn. Det ekstra ansvar, der følger af den nuværende situation, vil vi ikke pålægge vores ledere,« siger formanden.

»Vi er klar over, at denne beslutning kan få negativ økonomisk betydning for både lejre og kredse. Derfor har landsudvalget besluttet, at lejre og kredse kan kontakte landskontoret, hvis man rammes hårdt økonomisk, og der ikke lokalt er midler til at dække eventuelle udgifter.«

Lige nu arbejder DFS på højtryk for at erstatte de aflyste lejre med alternative aktiviteter, som tager hensyn til sundhedsmyndighedernes gældende anbefalinger.



.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter