Coronadiakoni - indremission.dk
Ideer til praktisk hjælp

Vi hjælper hinanden godt igennem coronaperioden

Vi må stå sammen – hver for sig, også når det gælder diakonien i Indre Mission.

Derfor vil jeg gerne opmuntre til, at vi i vores fællesskaber og som enkeltpersoner ser os omkring og overvejer, hvordan vi bedst kan bidrage til, at vi kommer godt igennem perioden med corona.

Jeg vil opdatere denne side med forskellige ideer og forslag til, hvordan vi kan gøre netop det i den kommende tid. Jeg håber også, at få en masse ideer fra dig, som kan gives videre til inspiration for andre.

Hvad ville Jesus gøre?

Denne tid giver os som kristne en fantastisk mulighed for at vise, hvem Jesus er, til dem der ikke kender ham. 

Hvad ville Jesus gøre - og ikke kun sige? Lige her i den situation, hvor du er. For din nabo? Familiemedlem? Kollega? Klassekammerat? Hvilke muligheder har du, for at være Jesu hænder, fødder, ører og mund? Brug dem – det gør godt for jer begge.

Ideer til at hjælpe andre


Sådan kan du vise lidt ekstra kærlighed og omsorg til andre i denne tid:

  • Ring til dem du tænker på - gerne dagligt og evt. på samme tidspunkt. Det giver tryghed at vide, der er mulighed for at få en hverdagssnak om alt det, der fylder lige nu.
  • Drik kaffe eller spis sammen via videoopkald. Brug f.eks. Messenger, Facetime eller Skype til at mødes hver for sig og hyggesnakke, imens I gør det.
  • Bag en kage og giv den til en ven eller nabo. Det kan godt være vedkommende selv kunne have bagt, men det gør en stor forskel at opleve, nogen tænker på en, og man ikke er alene.
  • Hjælp andre med at handle ind. Ikke alle behøver - eller kan køre i supermarkedet. Tilbyd at hjælpe med indkøb og efterlad tingene foran døren. Ring på og vink eller hils på hinanden på afstand.
  • Giv et madkram. Lav et måltid mad til dem der f.eks. er syge eller gamle. Det kan også være til dem, der arbejder i sundhedspersonalet og skal påskønnes for den store indsats, de gør for os alle i denne tid. Aftal et tidspunkt og sæt maden uden for døren.

Ideer til fællesskabet


Sådan kan I være sammen hver for sig i fællesskabet:

  • Hjælp de andre i dit fællesskab. Spørg i jeres Facebookgruppe eller via nyhedsmailen, hvem der har brug for lidt ekstra hjælp i denne tid. Brug en af ideerne ovenfor til at gøre en forskel for andre. 
  • Organiser et bedemøde på Facebook. Aftal et tidspunkt hvor I mødes bag skærmen og lad alle i gruppen byde ind med bede- og takkeemner.
  • Se en online tale sammen. Brug f.eks. jeres mødeaften til at se en online tale fra f.eks. imedia.dk. Del linket via nyhedsmailen eller på Facebook. Husk at hjælpe dem, der ikke har så nemt ved at få elektronikken til at virke. Lån dem evt. en (afsprittet) iPad de aftener, så de kan være med i fællesskabet.

Diakonikonsulent



Margit Ahlefeldt Simonsen

T: 24490979
E: Send mail

Læs mere om Margit

Har du en god ide?


Kontakt endelig Margit hvis du har en god ide, som skal med på listerne her på siden!

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter