Coronadiakoni - indremission.dk
Coronadiakoni

Vi vil hjælpe hinanden godt igennem coronaperioden

Vi må stå sammen hver for sig, også når det gælder diakoni i Indre Mission. Diakoni betyder tjeneste, men hvordan tjener vi hinanden i en tid, hvor vi ikke kan være sammen som normalt? 

Vi har samlet en række praktiske ideer, som kan bruges til at vise omsorg for hinanden - det kan være en nabo, en familie i dit barns omgangskreds, en person i dit kristne fællesskab, som har det svært i denne tid eller en helt fjerde.

Har du en god ide?


Kontakt

Niels Hankelbjerg Mortensen

T: 22437224
E: Send mail


Ideer til omsorg for andre

Sådan kan du vise lidt ekstra kærlighed og omsorg til andre i denne tid:

  • Ring til dem du tænker på - gerne dagligt og evt. på samme tidspunkt. Det giver tryghed at vide, der er mulighed for at få en hverdagssnak om alt det, der fylder lige nu.
  • Drik kaffe eller spis sammen via videoopkald. Brug f.eks. Messenger, Facetime eller Skype til at mødes hver for sig og hyggesnakke, imens I gør det.
  • Bag en kage og giv den til en ven eller nabo. Det kan godt være vedkommende selv kunne have bagt, men det gør en stor forskel at opleve, nogen tænker på en, og man ikke er alene.
  • Hjælp andre med at handle ind. Ikke alle behøver - eller kan køre i supermarkedet. Tilbyd at hjælpe med indkøb og efterlad tingene foran døren. Ring på og vink eller hils på hinanden på afstand.
  • Giv et madkram. Lav et måltid mad til dem der f.eks. er syge eller gamle. Det kan også være til dem, der arbejder i sundhedspersonalet og skal påskønnes for den store indsats, de gør for os alle i denne tid. Aftal et tidspunkt og sæt maden uden for døren.
  • Lån en afsprittet tablet til en, som gerne vil følge gudstjenester eller møder online, men ikke selv har det nødvendige udstyr. Har du lidt teknisk snilde, kan du også stille dig til rådighed for dem, som ikke har så meget erfaring med at være online og følge aktiviteterne her i denne tid.
  • Mød hinanden på afstand. Det kan være guld være at se hinanden i kort tid, også selv om det sker med afstand. Ring på hos en der trænger til et besøg og tag en snak over hækken, fra altanen, gennem et vindue på klem eller nedenfor trappen.
  • Send en hilsen. Det er altid godt med overraskelser. Det behøver ikke være store ting; det er tanken, der tæller. Lad børnene lave tegninger, perleplader eller andet til dem, I glæder jer til at se igen. Bestil en bog, en buket eller en æske chokolade, som bliver leveret direkte til modtageren.
  • Vær opmærksom på flygtninge og indvandrere. Normalt kan sommeren være en svær tid for mange flygtninge og indvandrere og det gælder især i år. Manglen på struktur og hverdag kan presse dem mere end de er i forvejen, specielt hvis de har svære ting med i bagagen. Husk derfor jeres nydanske naboer i denne sommer. Tag dem med på skovtur, til stranden, besøg dem eller inviter dem til middag. Vær deres venner i denne ekstra svære tid hvor hverdagen mangler.
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter