Økonomichef for Indre Mission - indremission.dk
Økonomichef for Indre Mission

26.08.2020

Økonomichef for Indre Mission

Vi søger en økonomichef med tiltrædelse 1. oktober eller snarest derefter




Indre Mission søger en ny økonomichef, som vil være en del af et levende og kreativt lederteam i Indre Mission.

Dine ansvarsområder

Som økonomichef vil du i dit arbejde være ansvarlig for ledelsen af Indre Missions økonomifunktioner. Det indebærer bla. 

  • Budget og regnskab
  • Likviditetsstyring og kapitalpleje
  • Ledelse af Indre Missions afdeling for økonomi- og kundeservice
  • Løbende kontakt med pengeinstitutter, revisor, forsikringsselskab, ISOBRO og offentlige myndigheder
  • Ejendomsadministration, herunder køb og salg, finansiering samt vedligeholdelse og udlejning mv. af missionshuse, genbrugsejendomme og udlejningsejendomme samt Indre Missions Hus
  • Indkøbspolitikker
  • Oprettelse af testamenter og arvesager
  • Forberedelse og afvikling af møder i Indre Missions Økonomiudvalg (ØU) i samspil med formanden for ØU
  • Medarbejdervilkår mht. skatteforhold, ferielovgivning, pensionsordning, barselsordning o.lign.

Vores forventninger

Vi forventer, at du

  • er fagligt uddannet inden for økonomi evt. suppleret med HD eller HA
  • kan tænke strategisk, udviklende og analytisk
  • har evne for at arbejde strategisk med økonomi og være tæt sparringspartner omkring virksomhedsudvikling
  • har en smittende energi og positiv arbejdsindstilling, der får ting til at ske i et frugtbart og samarbejdsorienteret miljø i et godt samspil med medarbejderne i en velfungerende og kompetent afdeling
  • er beslutsom, åben og direkte som leder, der både kan delegere og følge tingene til dørs
  • er en engageret del af Indre Mission

Der er tale om en udfordrende stilling i et uformelt og dynamisk miljø, hvor du får mulighed for at påvirke Indre Missions fortsatte udvikling.

Vi tilbyder

  • En fuldtidsstilling med arbejdsplads på Indre Missions Hus
  • Et innovativt arbejdsfællesskab
  • At du bliver en del af Indre Missions daglige ledelse
  • En udviklende og spændende tjeneste for Gud og mennesker
  • Ordnede løn- og ansættelsesforhold

Stillingen refererer til generalsekretæren. 

Yderligere oplysninger

Ansættelsen er fra den 1. oktober 2020 eller efter aftale. Vi skal have din ansøgning senest den 22. september 2020. Ansøgningen sendes til generalsekretær Jens Medom Madsen på mail jens.mm(at)indremission.dk. Ansættelsessamtaler afvikles forventeligt d. 24. og 25. september.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jens Medom Madsen på tlf. 82 27 12 00.



Ansættelse i Indre Mission

Overvejer du at søge en stilling i Indre Mission? Få mere at vide her.

Godt at vide om en ansættelse i IM

Mød en ansat


Da Jens fik sit drømmejob

Det var en drøm der gik i opfyldelse, da Jens fik job i Indre Mission.

Læs Jens' historie

En evangelist bliver til

Det var ikke tydeligt, at Mette skulle leve af at fortælle om Jesus.

Læs Mettes historie

Jeg skulle have et vink med en vognstang

Birthe blev udfordret til at søge en stilling i Indre Mission.

Læs Birthes historie

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter