To volontører til SnakTro - indremission.dk
To volontører til SnakTro

09.07.2020

To volontører til SnakTro

SnakTro søger to volontører med tiltrædelse 1. september 2020. Læs mere om, hvad du kan forvente af os, og hvad jobbet indebærer




Du kan se frem til et arbejde, hvor dialogen om tro er i fokus. Dette sker på efterskoler, markeder og i nattelivet. Desuden er der rig mulighed for at være med til at forme SnakTros fremtidige arbejde. Og endelig vil du få ad hoc opgaver i Region Aarhus.

Vi tilbyder et job:

  • med en alsidig hverdag, hvor vi tager udgangspunkt i dine kompetencer. Du har derfor gode muligheder for at få indflydelse på både arbejdsrytme og arbejdsmetode i både SnakTro og Region Aarhus 
  • med en god mulighed for at få afprøvet dine evner indenfor kristendomsformidling
  • med trygge omgivelser til at udforske en senere ansættelse i kirkeligt regi
  • hvor vi vil hjælpe dig bedst muligt i forhold til de opgaver, du bliver sat i
  • med kontorplads i Stjernen, hvor du er sammen med andre arbejdsgrene i Region Aarhus

Vi forventer, at du:

  • er personlig kristen og kan arbejde loyalt ud fra Indre Mission. Det er et plus, hvis du har gennemført et ophold på IMB, LMH, KFS’ Ledertræningscenter eller tilsvarende men ikke et absolut krav
  • har en positiv tilgang til nye opgaver
  • er en teamplayer og er indstillet på at få teamet til at køre
  • kan arbejde selvstændigt og selv tage initiativ 
  • vil dele dine idéer og tanker om mission 
  • er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider
  • kan arbejde i store dele af skolernes sommerferie (uge 26 – 32)

Opgaver i SnakTro

SnakTros arbejde er baseret på dialog og relation. Det betyder, at vi sjældent er aggressive i vores missionsform. Nogle vil måske kaldes os lidt passive – men vi ved, at det virker og giver os mulighed for at komme i dialog med dem, vi møder!

Et job som volontør ved SnakTro vil bl.a. indeholde:

  • Efterskolebesøg af 1 – 3 dages varighed
    • Du vil komme til at undervise i både klasser og ude i caféen
    • Holde andagter 
    • Afvikle fællestimer sammen med resten af SnakTro-teamet 
    • Bruge tid sammen med teenagere i SnakTro caféen, da dette er med til at åbne for tros-samtalerne
  • Traditionelle evangeliserende opgaver
    • Eksempelvis byfest, festival, marked, gademission osv. Alt sammen ud fra devisen: Vil folk ikke komme i kirken, må kirken komme til folk.
    • Du vil skulle indgå i dialog med dem, der kommer forbi
    • Hvis du har lyst, er det muligt at afprøve kreativ formidling
    • Gå foran og opmuntre til at være være i mission
  • Sommerkursus
    • I forbindelse med vores sommerkursus for 8. – 10. klasses elever, vil du blive bedt om at undervise. Det kan være undervisning i evangelisation, et oplæg til debat eller en bibeltime.
  • Praktiske opgaver omkring SnakTro
    • Hjælpe til med at holde caféen pæn – herunder rengøring og vedligehold i samarbejde med SnakTros øvrige medarbejdere.

Opgaver i Region Aarhus

Når der ikke er opgaver ved SnakTro, forventer vi, at du tager del i opgaverne i Region Aarhus. Mulighederne er mange for at afprøve forskellige ting. Du kan bl.a. tage del i Internationalt Kristent Center Østjylland (IKC), der tilbyder undervisning til nydanskere, være en del af Studie46 der kan bruges til at lave podcasts og video i, hjælpe til i børne-, junior- eller teenarbejdet, påtage dig ad hoc opgaver, der fordeles i forbindelse med teammøderne, ja, stort set kun fantasien sætter grænsen for, hvad der kan lade sig gøre i region Aarhus, og det er derfor en god mulighed for dig for at afprøve nye sider af dig selv.

Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til noget af ovenstående, er du meget velkommen til at ringe til Jens Marthin Thuehøj Pedersen (leder af SnakTro) på telefon 22 33 04 40 eller sende en mail til jens@snaktro.dk.

Ansøgning sendes til regionsleder Kristian Lindholm på kristian.lindholm(at)indremission.dk. Skriv lidt om dig selv, din motivation for at blive en del af Region Aarhus og SnakTro samt hvor du tænker, at du kunne blive den positive medspiller på holdet.

Ansøgningsfrist: 15. august 2020. Ansættelsessamtaler vil løbende finde sted, og vi forbeholder os retten til at ansætte før ansøgningsfristen udløb, såfremt det rigtige match er fundet.



Ansættelse i Indre Mission

Overvejer du at søge en stilling i Indre Mission? Få mere at vide her.

Ansættelse i IM

Mød en ansat


Da Jens fik sit drømmejob

Det var en drøm der gik i opfyldelse, da Jens fik job i Indre Mission.

Læs Jens' historie

En evangelist bliver til

Det var ikke tydeligt, at Mette skulle leve af at fortælle om Jesus.

Læs Mettes historie

Spring når Gud kalder

Bent oplevede, at Gud udrustede ham til opgaven som missionær.

Læs Bents historie

Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter