Anne Sofie oplever IMU som et fristed - indremission.dk
Anne Sofie oplever IMU som et fristed
Anne Sofie oplever IMU som et fristed

30.01.2017

Anne Sofie oplever IMU som et fristed

Anne Sofie går på gymnasiet. Hun er blevet glad for det åndelige fællesskab og fortroligheden i IMU.




Anne Sofie Debel er 19 år og bor i Holstebro. De sidste tre år er hun kommet fast i IMU, hvor det åndelige fællesskab betyder meget for hende: »Da jeg begyndte på gymnasiet, kom jeg lige fra en kristen efterskole. I begyndelsen følte jeg mig så anderledes. For det fællesskab, der var på gymnasiet, var meget forskelligt fra, hvad jeg var vant til.

     Midt i det nye blev IMU et fristed for mig. Selvom vi var forskellige, blev flere af IMU’erne mine rigtig gode venner. Når jeg så de andre IMU’ere på gangene på gymnasiet, tænkte jeg: ’Åh, der er en, jeg kender’. Det var en god følelse.

     Det betød meget for mig, at jeg havde nogen, der forstod de overvejelser og udfordringer, jeg stod i. Vi opnåede en fortrolighed, hvor vi kunne dele, hvis vi havde haft en træls dag eller oplevede at være i tvivl«.

     I Holstebro har IMU’erne arrangeret nogle »Tag en ven med«-aftner. Anne Sofie har inviteret en af sine venner fra klassen med. »Min klassekammerat sagde en gang til mig: ‘Du får mig ikke omvendt, men det fællesskab, I har, er noget særligt’. Nu er det jo heller ikke mig, der kan omvende nogen, men jeg tror, at det kristne fællesskab kan være en vej til at forstå mere om, hvem Gud er«, slutter Anne Sofie.

     Med din gave til IMU er du med til at skabe betydningsfulde fællesskaber for unge. 

Tak for dit bidrag.

Anna-Kathrine Thunbo Pedersen,
indsamlingskonsulent i Indre Mission



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter