Adventsmærket peger på budskabet om frelse - indremission.dk
Adventsmærket peger på budskabet om frelse
Adventsmærket peger på budskabet om frelse

24.10.2016

Adventsmærket peger på budskabet om frelse

Dette års adventsmærke er designet af konsulent for kreativ forkyndelse Helle Noer. Bestil adventsmærket og støt IM's Telefon- og sms-andagt




Mange af os oplever advents- og juletiden som en glædelig tid. Vi glædes og opmuntres over de mange lys og forventningen om fællesskab og samvær i højtidsdagene. Samtidig er mange af os klar over, at der ikke skal ret meget til, før idyllen krakelerer.

Men i det kristne advents- og julebudskab holder facaden. I evangeliet om Guds Søn, der kom til verden for at redde og frelse os syndere, der ikke selv kan klare paragrafferne, er der en blivende, ja evig fred og glæde.

Det er det budskab, vi gerne vil pege på i Indre Missions Telefon- og sms-andagt. Her forkyndes budskabet om frelse for syndere i en afgrænset og kort form. De korte andagter betyder, at enhver kan få tid til at lytte til dem, hvor det bedst passer ind – måske på vej til arbejde eller måske som en del af den daglige andagt. Engang imellem er der mulighed for samtale om det, der ligger på sinde.

Du kan få tilsendt adventsmærket ved henvendelse til Helle Schou. Sammen med adventsmærkerne får du tilsendt et girokort, hvor du kan give et bidrag til den fortsatte drift af Indre Missions Telefon- og sms-andagt. På forhånd TAK for dit bidrag.

Læs om Helle Noers tanker bag adventsmærket.

Arne Olesen er daglig leder af Indre Missions Telefon- og sms-andagt

Fakta om Telefon- og sms-andagten

• Har eksisteret i 47 år
• Hver dag udsendes en ny andagt
• Hver andagt varer 2 minutter, som kan aflyttes døgnet rundt
• Andagterne høres af 300 personer hver dag – på årsbasis 100.000 opkald
• Alle opkald er anonyme
• De aflyttes på tlf. 70 300 150 – 75 82 33 60 eller på netandagten.dk
• Sms-andagten kan modtages dagligt ved tilmelding til tlf. 26 23 09 99. Det gør 3.900.



Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: post@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter