Julen kommer helt tæt på, når Johannes Baun slår op i én af Det Danske Bibelselskabs nye bibeludgaver og begynder at læse højt fra den måske mest hørte og oplæste tekst i Danmark – ja, måske i hele verden – begyndelsen på juleevangeliet af evangelisten Lukas: »Og det skete i de dage …«.
»Som præst må juleaftens gudstjeneste være den mest vidunderlige at holde, fordi man får lov til at fremhæve det helt afgørende, at Gud blev menneske for alle mulige mennesker med forskellige baggrunde,« siger Johannes Baun.
Han mener, at man skal tage sig tid til at læse de første kapitler af Lukasevangeliet for at se juleevangeliet i dets sammenhæng. Her ser man forbindelsen til profetierne i Det Gamle Testamente, der peger frem mod Jesus og hans fødsel.
»Jeg bliver helt øm om hjertet, når jeg læser om de to gamle, Simeon og Anna, fordi de får lov til at se profetierne om Messias gå i opfyldelse, og så kan de dø med fred,« siger Johannes Baun, der som generalsekretær i Bibelselskabet arbejder for at bringe Bibelen ind i danskernes liv.
I to år har han siddet i lederstolen for Bibelselskabet, der har base i hjertet af København. Inden da beskæftigede han sig i 18 år med journalistik og kommunikation, blandt andet som forlagschef ved Kristeligt Dagblad og litteraturredaktør ved Weekendavisen.
»Bibelselskabet er en indsamlingsorganisation, en bibeloplysende institution og et forlag, hvor jeg både kan anvende min faglighed og mit livslange kirkelige engagement,« fortæller generalsekretæren.
Bibelen som litterært værk
Helt automatisk inddrager han sin litterære baggrund i læsning af Bibelen, der både er en samling af bøger og en enhed.
»Bibelen rummer en utrolig rigdom af genrer. Der er en markant forskel mellem poesi, profeti, brevlitteratur og den mere historiefortællende litteratur. Der er også den form for biografi, som evangelierne udtrykker. Bibelen er ekstremt genrebevidst og anvender det aktivt i formidlingen af sit budskab,« understreger Johannes Baun.
Mange af Bibelens beretninger har præget vores samfund, uanset hvad man tænker om det
Han kan godt lide at følge nogle af de ledetråde, der går gennem Bibelen, og nævner sten som et eksempel.
»Det betyder ikke nødvendigvis, at hver gang der nævnes en sten, er der en guddommelig mening, men der er grund til at overveje, om teksten peger hen på noget. For eksempel rejste Jakob en stensøjle i Betel, efter han havde mødt Gud. Moses kom ned fra bjerget med stentavlerne efter at have mødt Gud. Og på opstandelsens morgen, hvor stenen er rullet væk, møder vi Gud.«
Han betragter Bibelen som et unikt værk, fordi den indeholder Guds frelseshistorie, men der er forskel på, hvordan de forskellige forfattere udtrykker sig skriveteknisk, og hvilken evangelist forskellige mennesker foretrækker.
»Lidt groft sagt kan man sige, at hvis man er til action, så er det godt at læse Markus. Hvis man er mere til filosofi, bør man vælge Johannes,« fortæller generalsekretæren, der også er glad for Paulus’ pen. Men nogle gange er apostlen lidt for ivrig.
»Paulus er så ivrig efter at formidle sit budskab, at han ikke altid har tænkt helt over formen. Jeg kunne godt have ønsket, at han ikke pakkede tingene så tæt sammen.«
Vil åbne Bibelen for danskerne
Johannes Baun betragter det som en vidunderlig gave at arbejde med, hvordan Bibelen kan gøres relevant for danskerne.
»Bibellæser-Ringen og missionsbevægelserne er vældig gode til at aktivere Bibelen for dem, der allerede er bekendt med den. Hos Bibelselskabet vil vi gerne prøve at åbne den for dem, der ikke er så vant til den, og dermed gøre Bibelen tilgængelig for forskellige mennesker,« siger Johannes Baun.
»Jeg er dybt fascineret af, at Bibelen på en gang altid er fremmed og dybt nær. Med ‘fremmed’ mener jeg for eksempel afstanden i tid, geografi og social status. Med ‘nærhed’ tænker jeg, at den kan sige noget til mig i dag, fordi Guds ånd virker med.«
Bibelselskabet har en mission om at gøre Bibelen nærværende for danskerne.
»Det er ikke oplagt, at vi går ud og siger, at samfundet skal forpligtes på Bibelen som Guds ord som en rettesnor for liv og lære. Men det store samfund kan godt forstå, at der er nogle grundstrukturer i vores samfundsmodel, som ikke havde set sådan ud, hvis ikke vi havde haft det bibelske grundlag. Mange af Bibelens beretninger har præget vores samfund, uanset hvad man tænker om det. Og man kan se, hvordan Bibelens sprog er en del af den daglige tale,« forklarer generalsekretæren, der nævner flere af de nye udgivelser, der handler om Bibelen. For eksempel Sørine Gotfredsen, der har skrevet bogen: 50 bibeltekster du skal kende.
Ny autoriseret bibel i 2036
Han retter blikket mod, hvordan kirken kan gøres relevant.
»I international sammenhæng er det ret sjældent, at man, som i Danmark, har en autoriseret eller officiel oversættelse af Bibelen, som bruges i folkekirken og bredt af kirker og kirkesamfund uden for folkekirken,« fortæller Johannes Baun.
Bibelen er ekstrem genrebevidst og anvender det aktivt i formidlingen af sit budskab
Han tænker på den nuværende autoriserede udgave af Bibelen fra 1992, som i 2036 erstattes af en ny oversættelse.
»I et sådant oversættelsesprojekt arbejder vi med en økumenisk horisont, hvor vi sørger for at involvere i bredeste kirkelige forstand, fordi vi mener, at en autoriseret udgave af Bibelen kan samle det kirkelige Danmark. – Vi har et skønt fællesskab omkring bordet, når vi samles for at snakke om den kommende bibeloversættelse, for vi er allesammen glade for Bibelen,« forklarer han.
Oversættelsesarbejdet til 2036-udgaven af Bibelen kommer til at tage lang tid og kræve meget.
»Det er en vidunderlig opgave at have de næste mange år. Det er ret vildt at være med til og også ærefrygtindgydende, for det får stor betydning for mange menneskers liv,« siger han.
Uventet opmærksomhed omkring Bibelen
Bibelselskabet gør en stor indsats for at aktivere bibelbrugen i kirker og menigheder og gøre Bibelen nærværende, så den enkelte vil tage den i brug.
»Men vi udgør forsyningsleddet, så vi er dybt afhængige af, at det kirkelige Danmark deltager aktivt i at formidle Bibelen til den enkelte,« forklarer Johannes Baun.
Han mener ikke, at sekulariseringen har gjort det vanskeligt for Bibelselskabet at udføre sit arbejde.
»Tværtimod. Vi er ikke alene om at anerkende værdien af at fremhæve Bibelen. Vi får støtte fra uventede kilder. Jeg tænker for eksempel på to populære podcasts fra Danmarks Radio, der skaber interesse og opmærksomhed omkring Bibelen. Den ene hedder Bibelen Leth fortalt, hvor Kristian Leth sammen med en fast medvært taler om Bibelen. Den anden hedder Hvad ville Jesus have sagt?, hvor Iben Maria Zeuthen inviterer præster i studiet, og de besvarer lytternes spørgsmål, sådan som de tror, Jesus ville have svaret.
Da statsministeren holdt nytårstale sidste gang, fortalte hun om den ro, hun fandt midt i regeringsforhandlingerne. Hun fandt denne ro under en gudstjeneste, hvor hun sang sin yndlingsjulesalme om fred på jorden og fødslen af en frelser. Det er direkte hentet fra Bibelen,« fortæller Johannes Baun.
»Jeg blev også rørt, da jeg så, at alle politikere var samlet til gudstjeneste i anledning af årsdagen for Ruslands besættelse af Ukraine. Det viser, at der er opmærksomhed omkring erkendelsen af, at i sidste ende klarer vi det ikke selv.«
Vil skrue op for det internationale arbejde
En tredjedel af Bibelselskabets aktiviteter har international karakter. Hvert år indsamler Bibelselskabet omkring ti millioner kroner, som primært kanaliseres ud i verden til bibeloversættelse og bibeldistribution.
»Vi har udarbejdet en strategi, der går ud på at støtte projekter gennem andre bibelselskaber, som har Bibelen som omdrejningspunkt. Der findes bibelselskaber, der støtter humanitære projekter, men det er ikke vores primære opgave,« forklarer Johannes Baun.
Han fremhæver, at selskabet vil intensivere kommunikationen omkring det internationale arbejde.
»Det er utroligt vigtigt, at Bibelen udbredes rundt i verden. Vi er enormt glade for, at vi som bibelselskab har ressourcer til at hjælpe andre steder, hvor der er behov. For eksempel har vi været engageret i et vietnamesisk projekt, hvor Bibelen er blevet oversat til en etnisk minoritetsgruppe, der hedder Hmong. Der er lige så mange Hmong-vietnamesere på verdensplan, som der er danskere,« fortæller han.
»Jeg er taknemmelig for, at vi kan bidrage til, at de for første gang har fået Bibelen på deres eget modersmål, for det giver folk en fornemmelse af, at Gud taler til dem på deres eget sprog.«
Situationen i Iran
Bibelselskabet har i øjeblikket en aktuel indsamling i gang til finansiering af bibler i Uzbekistan, der er grænser op til Afghanistan.
»Der er ekstremt strenge restriktioner, men det lokale bibelselskab har fået tilladelse til at trykke 7500 bibler i Kina. Disse bibler skal sendes tilbage til Uzbekistan og distribueres rundt i landet,« fortæller Johannes Baun.
Det er meget få steder, hvor man ikke må eje en bibel, men der er utroligt mange steder, hvor man ikke må fortælle om den
»Vi er også involveret i forskellige projekter i muslimske lande, hvor trosfriheden er stærkt presset. For eksempel lykkedes det at åbne et lille vindue, så der kunne blive uddelt Ny Testamenter til migrantarbejderne i forbindelse med VM-slutrunden i Qatar. Derudover ønsker vi at støtte bibelprojekter, der fokuserer på børn og den opvoksende generation, da det er vigtigt, at de lærer Bibelen at kende, så det kan udruste dem til deres liv som voksne.«
Der er mange lande, ofte i de muslimske dele af verden, hvor trosfriheden er stærkt begrænset.
»Det betyder, at alene det at oversætte Bibelen kan være udfordrende. Der er meget få steder, hvor man ikke må eje en bibel, men der er utroligt mange steder, hvor man ikke må fortælle om den,« siger han.
Han fremhæver Iran som et eksempel på et land, hvor vilkårene for de kristne er ekstremt vanskelige, og det iranske bibelselskab, som må arbejde fra udlandet, gør et vigtigt stykke arbejde.
»Vi følger udviklingen tæt, og både kristne og sekulære eksperter peger på Iran som det land på kloden, som lige nu oplever den største kirkevækst.«
En million bibler i Ukraine
Også i Ukraine er interessen for Bibelen og kirken vokset kraftigt i de seneste år.
»Der er steder, hvor der sker nogle meget stærke ting på den værst tænkelige baggrund. Vi har støttet det ukrainske bibelselskab gennem en årrække, og de har siden krigens begyndelse for snart to år siden uddelt op imod en million bibler gennem kirkerne. Det har smittet af på kirkegangen, som er stærkt øget i Ukraine.«
Samtidig har det ukrainske bibelselskab stået for uddannelsen af 3500 mennesker i et sjælesørgerisk koncept, der med afsæt i de bibelske beretninger vil hjælpe folk i vanskelige situationer.
»Jeg er virkelig glad og en smule stolt over, at vi kan hjælpe på den måde, for det er virkelig bibelaktivering, der vil noget,« fortæller Johannes Baun.
»Det er fascinerende at se, hvordan Gud virker rundt i verden.«
