En lørdag formiddag er en gruppe familier i gang med forberedelserne til et bål ved en spejderhytte i Kolding. Blandt dem er landslederen i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler (DFS), Jonathan Kiel Thormann, som sammen med ægtefællen Eva og deres tre børn er aktive spejdere i fritiden.
Det er meget tydeligt, at Jonathan trives rigtig godt med at være udendørs og lave alle mulige aktiviteter. Naturen er ligefrem hans genopladningssted. Det fortæller han over en kop kaffe i hjemmet, der er tæt på Hylkedalen. Her går han tit lange ture med familiens hund.
I samtalen bliver det hurtigt klart, at Jonathan er udstyret med et godt snakketøj, så der går kun få minutter, før han har talt sig varm om én af hans visioner for medarbejdere, frivillige og aktiviteter i DFS.
»Vi skal være stolte af det, vi står for, og det, vi kan som en organisation i folkekirken, « understreger landslederen, der selv har oplevet det på tætteste hold, da han var barn.
Sommerlejrene på Kjelsø
I barndommens Hammerum var han en trofast del af klubmiljøet i missionshuset. Han fulgtes med sin far til børneklub, hvor hans far var én af lederne.
»Jeg syntes, at det var sjovt at gå i børneklub og høre bibelhistorie og hygge med saftevand og småkager,« fortæller Jonathan, der husker, at flere af hans venner fra gaden også var med i børneklubben. Han kom også i kirkens søndagsskole, mens der var gudstjeneste. Han husker desuden oplevelsen af at falde i søvn under klaveret i missionshuset, mens forældrene var til møde.
Familien var engageret i sommerlejrene på Kjelsø-lejren, hvor Jonathans far var leder. Sommerfællesskabet med bibel og sjove aktiviteter fik så stor betydning for Jonathan, at han som teenager blev leder.
Når man siger ja til en stilling som landsleder i DFS, så skal man også indimellem være klar til at stå på øretævernes holdeplads
»Det har altid været naturligt for mig at tage ansvar for ting, så i flere år var jeg en del af ledergruppen på sommerlejrene. Jeg kunne rigtig godt lide at være sammen med børnene og fortælle dem bibelhistorie, « siger Jonathan, der var lige i sit es, når han hang ud med de andre ledere.
»Lejrlivet passer rigtig godt til mig som menneske. Jeg er glad for det intense sammenhold, der kommer ud af, at man er sammen i flere dage. Man ser lidt mere af hinandens skæve sider, fordi facaderne ryger lidt.«
Erfaringerne med DFS har siden præget ham.
»Jeg oplevede, at der er plads i DFS til, at mennesker er forskellige, og at ting kan gøres på mange forskellige måder. Jeg kan godt lide bredden og rummeligheden,« understreger landslederen.
Et svært år
Jonathan har aldrig lagt skjul på sit kristne ståsted blandt dem, han færdes iblandt. Det betød blandt andet, at han i gymnasietiden havde en åben bibelstudiegruppe med nogle kammerater fra klassen.
»Der var nogle, som gerne ville vide noget mere om, hvorfor jeg var en kristen, og hvad Bibelen gik ud på,« fortæller Jonathan, der havde tre sabbatår, inden han begyndte at læse.
Et år var han i USA, hvor han var en del af en gruppe, som rejste rundt for den kristne ungdomsorganisation Youth Encounter for at synge og fortælle om evangeliet.
»Det var et vildt spændende år, hvor vi besøgte mange byer og mødte mange mennesker. Det var også en svær periode åndeligt, for jeg følte hele tiden, at jeg skulle være på og fortælle om min tro. Samtidig var der noget sygdom i min familie, og jeg mistede en god kammerat,« forklarer Jonathan, der også brugte et år som volontør i Kristeligt Forbund for Studerende. Her blev han sporet ind på, at han ville studere til socialrådgiver. Det gik han i gang med i Aarhus i 2008. Han trivedes rigtig godt i studiemiljøet, hvor han også mødte Eva, som han blev gift med i 2011.
Har mødt mange forskellige mennesker
I løbet af studietiden var parret et halvt år i Israel, hvor de arbejdede for Israelsmissionen og Musalaha med kristen ledertræning af unge palæstinensere i Jerusalem.
»Det var første gang, at jeg fik en oplevelse af at blive kaldet til en opgave,« siger Jonathan.
Da han var færdig som socialrådgiver, arbejdede han et år som diakonimedarbejder ved Christianskirken i Aarhus, inden familien rykkede sydpå til Kolding, fordi Jonathan var blevet ansat som jobkonsulent ved jobcentret i Haderslev. Her arbejdede han, indtil han i maj blev landsleder i DFS.
»Mit kendskab til mennesker er blevet udvidet rigtig meget, for jeg har mødt mennesker i mange forskellige livssituationer, og jeg har hjulpet dem videre,« fortæller Jonathan, der trivedes godt med at arbejde i et team og sidde i et stort kontorlandskab.
Nu er landslederen i gang med at vænne sig til at have fået eget kontor på Indre Missions Hus i Fredericia. Derfor nyder han den daglige sparring med kollegerne over kaffen.
Rettede blikket mod DFS
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler blev igen en del af Jonathans hverdag, da parrets børn begyndte i den lokale børneklub i Kolding og i børnekirken ud fra Kristkirken.
»Vi vil gerne, at børnene hører om den kristne tro, som er grundlaget for vores liv, og som vi er trygge og glade ved. Det er også vigtigt for os, at børnene får nogle gode relationer i det fællesskab,« forklarer Jonathan.
Han peger på styrken ved, at børnene som en del af deres hverdag regelmæssigt hører om den kristne tro. Han fremhæver også sommerlejren på Lyngsbo som en vigtig del af familiens sommerrytme.
Lejrlivet passer rigtig godt til mig som menneske. Jeg er glad for det intense sammenhold, der kommer ud af, at man er sammen i flere dage
For et par år siden begyndte tanken at rumstere i ham, om han skulle arbejde i en kirkelig organisation som DFS. På et tidspunkt kom der et stillingsopslag som landsleder, og det blev han ret hooked på. Dog var der et aspekt ved stillingen, som han tyggede godt og grundigt på.
»Når man siger ja til en stilling som landsleder i DFS, så skal man også indimellem være klar til at stå på øretævernes holdeplads. Jeg overvejede meget, om jeg kunne rumme det som menneske, for der er en del af mig, som ikke har det så godt med konflikter,« forklarer Jonathan.
Han endte med at søge stillingen, for han havde på fornemmelsen, at det var den vej, Gud ville, at han skulle gå.
Imponeret af konsulenterne
Noget af det, der motiverede ham til at blive landsleder, var muligheden for at have ledelsesansvar. I syv år havde han snuset til det i menighedsrådet i Kristkirken, hvor han var kontaktperson til kirkens personale.
»Vi havde blandt andet fokus på, hvordan man skaber et godt arbejdsmiljø, der giver mening for den enkelte medarbejder, og hvordan man får en god kommunikation på arbejdspladsen,« forklarer Jonathan, som blev tændt for at arbejde som leder.
Han ved godt, at han har meget at lære om ledelse. Derfor venter der ham flere kurser.
»Ledelsesdelen af mit nye arbejde er spændende, og jeg er begyndt på en læringskurve, der er meget stejl. For jeg skal også lære en hel organisation at kende,« siger landslederen.
Han ønsker at holde en tæt kontakt til medarbejderne i DFS og smiler stort ved tanken om en nylig overstået medarbejdersamling.
»På mange måder har medarbejderne slået mig lidt bagover, for de er så gode til at reflektere over, hvorfor de gør, som de gør,« fortæller Jonathan.
Han har mange arbejdsopgaver, der ligger og venter. Et par af opgaverne er, at der mangler to konsulenter, og at der kun er få børneklubber i Region Sjælland.
»Vi har forskellige initiativer i støbeskeen. Vi vil blandt andet holde et møde i oktober med de frivillige for at se, hvilke muligheder der er,« siger Jonathan.
Han har også fokus på, hvordan man kan opmuntre flere til at blive frivillige.
En særlig taleret i folkekirken
Landslederen fremhæver det nære tilknytningsforhold, der er mellem Indre Mission og DFS.
»Vi har en vigtig opgave som Indre Missions arbejde blandt børn med at hjælpe dem ind i den tryghed, der er i den kristne tro. Derfor er vi på mange måder afhængige af alle, der vil være frivillige i klubber, og som vil bede for arbejdet og støtte det økonomisk,« understreger Jonathan.
Han nævner det gode samarbejde, DFS har med andre kirkelige organisationer og ikke mindst med folkekirken.
»Vi har et godt og sundt samarbejde med rigtig mange folkekirker rundt omkring i landet,« forklarer landslederen.
Han mener, at DFS er vigtig for folkekirken.
»Vi har en særlig taleret, som vi skal værne om. Det er så vigtigt, at vi fortæller børnene om, hvordan de kan få en tryg relation til Jesus. Til det formål har vi de allerbedste materialer,« siger Jonathan.
»Det er altafgørende, at vi kommer ud med budskabet om, at det ikke er os selv, der har ansvar for tingene. Det har Gud, og det kan vi trygt stole på.«
