IM-kulturen er ikke en hellig ko

Selvom vi er venlige og imødekommende overfor alle, kan IM-fællesskabet opleves fastlåst og svært at blive en del af

Når du afspiller videoen tillader du cookies fra YouTube
Accepter & AfspilAccepter for alle videoer & Afspil
×

Det er ikke ligegyldigt, hvordan en nykristen oplever IM-fællesskabet. Lige efter at have aflagt formandsberetningen ved årsmødet i juni 2023 blev jeg mindet om det i en mail, som vakte min interesse.

En nykristen kvinde havde fulgt med online og skrev meget ærligt om, hvorfor vedkommende efter et par år i IM ikke var til stede ved årsmødet. Hun understregede, at hun havde mødt skønne mennesker og venlighed, men også en lukket privatsfære. Det var i det hele taget et nyt liv og et nyt miljø, hun havde bevæget sig ind i, og det var svært at blive lukket ind, selvom hun var opsøgende.

Man kan opleve en kultur, hvor det, man har brug for i et fællesskab som nykristen, ikke er så selvfølgeligt.

En fastlåst kultur

I mailen blev der også nævnt: »Da jeg kom til møde i missionshuset første gang, kom jeg med den overbevisning, at jeg ville møde mennesker, der var sammen om tro og Jesus i samtale og måde at dele liv. Alle er venlige og imødekommende, men kulturen kan være så fastlåst, og det skal man helst passe ind i.« Vedkommende savnede, at der blev delt tro, liv, vist begejstring over budskabet og delt forskellige erfaringer.

Hensigten med mailen var at inspirere til en anderledes inkluderende kultur. Et håb om, at IM-fællesskabet bedre kunne være en kultur med et åbent kristent fællesskab, som andre kunne have lyst til at være en del af, og hvor evangeliet bliver delt indefra og ud. Så fremfor bare at finde et andet kirkeligt fællesskab med en bedre social kultur, men dermed også med en anden troslære, ville hun hellere være en del af IM og så gøre opmærksom på en nykristens oplevelser.

Inkluderende fællesskaber

Det har været godt for mig at lytte ind til dette. Derfor var kvinden med ved sidste hovedbestyrelsesmøde, hvor vi sammen drøftede bl.a. IM-kultur, sprog og inkluderende fællesskaber.

Hvordan kan kulturen opleves i jeres IM-fællesskab – og hvor inkluderende er det egentlig, også uden for mødefællesskabet? Får vidnesbyrdet plads, så trosvandring og troserfaring kan blive til hjælp og opmuntring for såvel nye i troen som unge og ældre troende? Der er også noget berigende i at dele troshistorie eller livsfortælling i mindre grupper. Mulighederne er mange.

IM-kulturen er ikke en hellig ko, men skal være i bevægelse, så vi hjælper hinanden med at lede til Jesus og leve i ham.

Seneste blogindlæg
Der findes ikke forkerte drenge og piger
Vi kan utilsigtet komme til at presse børn og unge til at tænke, at de er forkerte, når vi stereotypt taler om rigtige drenge og rigtige piger …
Bibelsyn er en del af troens liv
Det vanskelige ved at forstå Bibelen skyldes ikke uklarhed, men menneskers begrænsninger
Husk hvor du er
Jeg snyder både mig selv og dem, jeg er sat sammen med, hvis jeg kun er sammen med dem, der ligner mig