Besøgstal på Film og tro slår rekorder - indremission.dk
Indre Missions Tidende

12.01.2019

Besøgstal på Film og tro slår rekorder

Besøgstallet på hjemmesiden filmogtro.dk er steget med 45 procent i 2018 i forhold til 2017.




»Stigningen er stabil, men vi kan ikke vide, om det fortsat vil stige,« siger Anette Hedager Nielsen, der er kontorsekretær for Film og tro.

    Redaktøren på Film og tro, Johan Schmidt Larsen, er optimistisk og mener, at grunden til det stigende besøgstal ligger i et godt produkt.

    »Vi lægger anmeldelser ud hver uge og supplerer løbende med uddybende artikler. Vi anmelder også film, som andre medier ikke anmelder. Vi kan se, at når folk søger på vores spidskompetencer, såsom temaerne ‘kristne film’ og ‘familiefilm’, havner de ofte på vores side. Vi skriver også ud fra en kunstnerisk og kristen synsvinkel, og vi forsøger hele tiden at fastholde dette dobbelte perspektiv. Desuden er der gode søgemuligheder på vores hjemmeside,« siger Johan Schmidt Larsen.

    Filmogtro.dk drives af Indre Mission og har omkring 25 faste frivillige anmeldere og skribenter. På Film og tro kan man også finde anmeldelser af aktuelle biograffilm, nyheder på Video on demand og i TV.



Læs bladet her:

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter