Indre Missions Tidende

16.11.2018

IM i Harboøre vil være et kristent hjem for alle

I IM i Harboøre har de sat gang i nye og udadvendte tiltag




Vi får et stempel, når vi bliver født. Om man er indremissionsk eller ej. Det stempel vil vi gøre op med, og vi fornemmer, at det er ved at tø op, fortæller 60-årige Niels Kirk, der er formand for Indre Mission i Harboøre. Den 26. maj 2018 holdt IM i Harboøre indvielse af deres ny missionshus og sammen med det visionen om »En ny begyndelse«.

    Først og fremmest ville de holde møde hver uge, hvor det før var hver 14. dag.

    »Når vi skulle mødes oftere, ville vi lave flere arrangementer, der vender ud mod byen,« forklarer Niels.

    Et af tiltagene var en kvindeaften, som for nylig har samlet 75 kvinder, hvoraf en tredjedel ikke plejer at komme i missionshuset.

    »Vi havde bedt om, at der ville komme nye folk fra byen i missionshuset, og vi ville gerne være klar. Så vi har talt meget om, at det er en opgave, vi skal have for øje, hver gang vi kommer i missionshuset,« forklarer Niels, der altid er kommet i missionshuset.

    »Mission er så simpelt som at sætte sig og lytte til en. Men samtidig er det en kæmpe opgave, så det har været en velsignelse i denne proces at tænke på, at vi kun er værktøjer i Guds hånd,« uddyber han.

Et hjem for alle

På IM i Harboøres hjemmeside står der, at de vil være et kristent hjem for alle – ikke bare et hjem for kristne.

    »Det er lige præcis det, vi gerne vil. Det er en bevidsthed, som er hos os alle – også de unge,« siger Niels, der er far til to piger på 24 og 25 år.

    Da det ny missionshus skulle bygges, fik arkitekten til opgave at bygge, så det åbnede op og blev en slags forlængelse af byen.

    »Det skulle være sådan, at folk ikke var bange for at træde ind,« forklarer Niels. Det ny missionshus er både funktionelt og visuelt indbydende med et stort indgangsparti af glas, som vender ud mod Harboøre Centeret, som er byens idræts- og kulturcenter.

    Nedenunder er der plads til at holde to separate møder. Samtidig kan man lave kaffe i køkkenet og gå på toilettet uden at forstyrre møderne, mens børnene kan lege i et rum ved siden af, hvis ikke de er med til møderne. Ovenpå har de unge deres lokale.

    »Det gamle missionshus var hjerteblod for mange, så arkitekten fik flettet det sammen med det nye,« forklarer 43-årige Karsten Vrist, der kommer i missionshuset med sin kone og deres fire børn.

Stereotyper

Mindetavlerne for drukneulykkerne hænger i det ny missionshus, som de har gjort i generationer, og bestyrelsen har planer om at holde en mindeaften i samarbejde med menighedsrådet og den lokalhistoriske forening, men det er ikke her, den store energi bliver lagt.

    »Vi har da hørt om drukneulykken, men det er ikke noget, vores generation tænker på. Det er for lang tid siden,« siger Karsten.

    Samtalen drejer også ind omkring de massevis af journalister, der gennem årenes løb har ledt efter troende i IM i Harboøre for at finde en stereotyp a la fiskerne fra Hans Kirks roman.

    »Jeg føler, at vi starter i minus ti, når vi kommer til det. Journalisterne laver den samme historie igen og igen,« siger Karsten Vrist, der altid har været tilknyttet missionshuset.

    Hverken Niels eller Karsten kan genkende de stereotyper i Harboøre, og de vil gerne frigøre sig fra fordommene.

 

 

 

 

Åbningsfesten i maj trak folk til det nye missionhus. Impuls var med. Læs artiklen her.

 

Drevet af frivillige

Noget af det, der samler i byen på tværs af missionshus og Harboøre Centeret, er den store opbakning i frivilligt arbejde.

    »Alt i byen bliver drevet af frivillige,« siger Karsten, som ved siden af bestyrelsesposten er leder i søndagsskolen.

    Niels Kirk supplerer formandsposten i IM i Harboøre med en plads i bestyrelsen for Harboøre Centeret.

    »Det er en del af kulturen her, og det giver sammenhold,« siger Niels, der sammenligner fællesskabet i byen med en stor familie.

    De frivillige er både engagerede i missionshus, menighedsråd, Harboøre Centeret, Harboøre Idrætsforening, FDF, skolemøder og mange andre aktiviteter.

Vi løfter i flok

Lige nu er missionshuset lavet om til kirkesal, for kirken er under udbygning. Det er normalt, at de forskellige arrangementer skifter lokalitet. Det er kun en af de mange måder, byen samarbejder på.

    »Over 90 procent af børnene i skolen går til FDF,« fortæller Karsten.

    »Og så mixer man bare, hvis man mangler plads. Vi går derover, hvis vi mangler plads, og de går herover, hvis de mangler plads. Vi løfter i flok,« forklarer Niels.

    »Vi har det godt i vores by på kryds og tværs og med dem, vi færdes imellem og arbejder med,« supplerer Karsten.

Stor frivillighed

Alle de nye aktiviteter i missionshuset kræver frivillige hænder. Derfor har bestyrelsen indført tjenestelister, så alle opgaver bliver delt ud.

    »Vi lader folk tage over, og så blander vi os ikke mere,« siger Karsten Vrist. »Vi er bare taknemmelige for, at folk vil tage opgaverne på sig.«

    »Det er så fantastisk, for når det bliver spredt ud på mange hænder, er der flere, der tænker med,« supplerer Niels.

    Visionerne for »En ny begyndelse« rækker langt og på tværs. En af ideerne er et fremstød, der skal få de unge fra Harboøre til at flytte tilbage, når de har uddannet sig. Her vil IM i Harboøre gå sammen med foreningslivet, skolen, idræts- og kulturcenteret og menighedsrådet for at lave en opsøgende kampagne.

    »Det er et ønske blandt alle i byen, fordi vi er ramt af, at de unge flytter, og vi skal kæmpe for at få dem tilbage,« siger Karsten.

    »Vi håber på også at få Lemvig Kommune med i spil,« tilføjer Niels optimistisk, »og så må vi hellere se at få landet nogle af tiltagene, før vi sætter flere i søen.«

Artiklen kan også læses i impuls nr. 23/2018.



Læs bladet her:

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter