Vi er sat fri fra vurdering - indremission.dk
Indre Missions Tidende

28.06.2019

Vi er sat fri fra vurdering

Taknemmeligheden styrker og opretholder relationen til Gud, siger familie- og psykoterapeut Søren Johan Nielsen




Forkyndelse med hovedvægt på, at mennesket er en synder, skaber en indre frygt for at være forkert, og det gør mennesker vagtsomme. Der er meget mere glæde og taknemmelighed i at se på sig selv med Guds kærlige øjne, siger 48-årige Søren Johan Nielsen.

    I de sidste fire år har han arbejdet som familie- og psykoterapeut, og han ser taknemmelighed som et vigtigt begreb.

    »Hvis man kun taler om synd og tilgivelse, appellerer det til vurdering, og det nedbryder et menneske. Men som kristen er man sat fri fra synden og dermed også sat fri fra vurdering og præstation, og så kan man slappe af i det, at man er Guds elskede barn, og i stedet være taknemmelig over, at det forholder sig sådan. Taknemmelighed har altid en modtager, og henvender vi os med den til Gud, styrker og opretholder taknemmeligheden relationen til Gud,« siger han.

Svært ved at modtage tak

Bibelen opfordrer til at sige tak under alle forhold, men det kan for nogle være svært at være taknemmelig, pointerer terapeuten.

    »Vi bærer alle sammen rundt på en lille udgave af vores forældre eller primære voksne og dermed også rundt på den atmosfære og stemning, vi er vokset op i, og det syn på verden: Glæde og taknemmelighed eller utaknemmelighed. Det er lettere at sætte pris på det, du har og får, når du har det godt. Har du det ikke godt, bruger du nemt al din energi på indre kampe,« siger han.

Vurdering er gift for selvværdet. Har man det med sig, bliver taknemmeligheden også nemt smittet og bliver et spørgsmål omvurdering og præstation

Søren Johan Nielsen driver sin private praksis som familie- og psykoterapeut i Vejle og er tilknyttet De Åbne Rådgivninger i Vejle Kommune. Han forklarer, at taknemmelighed ofte er kædet sammen med den enkeltes selvfølelse og syn på sig selv, som igen er grundlagt i barndomshjemmet.

    »Kommer man fra et hjem, hvor man er elsket og er blevet set kærligt på og opmuntret, eller kommer man fra et hjem, hvor der er blevet stillet meget høje krav, kritiseret, talt dårligt om andre og vurderet, målt og vejet hele tiden?«

Tag ansvar og sig tak

Han påpeger dog, at det er muligt at opøve taknemmelighed trods den sociale arv.

    »Vi kan vælge at tage ansvar og beslutte, at vi vil være mere taknemmelige, men der skal være en drivkraft, for eksempel at man vil have et lettere liv,« siger terapeuten.

    Han forklarer, at taknemmelighed i livet vil give et mere glædesfyldt liv og påvirke de mennesker, man omgås, positivt. Og det vil ændre forholdet til Gud positivt.

    »Ved at sige tak for dine problemer – også når du står midt i dem og ikke har lyst til at takke – kan du opleve, at du har brug for Gud. Erkendelsen af det og ærligheden om, hvordan du har det, befrier noget inden i dig,« siger han.

    Derfor er der også en gevinst ved at fortsætte med at takke, når livet går godt.

    »Når vi siger tak i positive forhold, erkender vi, at vi stadig har brug for Gud, når det går godt. Det styrker relationen til Gud og anerkendelsen af, at han er Gud. Hvis vi stopper med at sige tak, når tingene går godt, får vi en relation med større afstand – ligesom med de familiemedlemmer, vi kun ser til jul – og her kan vi godt komme til at tro, at vi er Gud i vores eget liv,« påpeger han.

Giv en gave – tag imod

Han bemærker, at taknemmelighed ofte vil vende fokus udad til andre mennesker og til Gud og dermed flytte fokus fra én selv som centrum.

    »Vi giver faktisk en gave, når vi tager imod en tak. Hvis vi afviser en tak, kan det virke som kritik. Der afviser man jo det syn, som den anden har. Siger man for eksempel »Tak for hjælpen«, viser det et syn på, at hjælpen havde en værdi. Afviser man den tak, afkræfter man egentlig, at hjælpen havde en værdi. Og fordi vi er sociale mennesker, har vi brug for at blive bekræftet. Det bryder ensomheden og giver lyst til at sige noget tilbage eller sige tak en anden gang,« siger han.

Ud af ensomhed og offerrolle

Søren Johan Nielsen bemærker, at ensomhedsfølelse ofte er et tema for mennesker, fordi vi er sociale væsner.

    »Ensomhedsfølelsen har fokus på én selv. Retter man takken mod noget eller nogen, så er man ikke så alene. Jeg kan for eksempel takke for mit fodboldhold, som jeg mødes med hver mandag. Så får jeg fokus på, at jeg har et fællesskab der,« siger han.

    Han forklarer, at det er en tilgang, man bruger i arbejdet med svært depressive mennesker; at hjælpe dem med at se en lille positiv ting i livet, der kan give dem fokus på, at der faktisk er noget, der er godt.

    »Når man vender en tak udad, så værdsætter man det, man har. Man giver værdi, fordi man får værdi. Det handler om at se glasset halvt fuldt eller halvt tomt,« siger han.

    Når man aktivt vælger at sige tak, fjerner det en fra at tage en offerrolle i livet. I stedet tager man ansvar for sit eget liv. Det vil igen gøre det nemmere at være taknemmelig, pointerer terapeuten.



Læs bladet her:

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter