Indre Missions Tidende

30.11.2018

Vi mangler troen på dommedag

Steen Skovsgaard ser med forventning frem til dommedag og arbejder for at italesætte den i folkekirken og mødet med muslimer.




Vi mangler troen på, at der er en regnskabsdag, som kan sætte rammerne om friheden. Det er vigtigere end troen på, at livet er en gave.

    Det siger tidligere biskop Steen Skovsgaard, der nu er bosiddende i Aarhus.

    »I en tid, hvor mange ting skrider, har vi brug for at høre en forkyndelse af, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi lever livet. Der kommer en dag, hvor vi skal møde en retfærdighed, som overgår os, og som stiller os til ansvar for det liv, vi har levet.«

    Steen Skovsgaard er i fuld gang med at skrive en ph.d.-afhandling om dommedag, som det kommer til udtryk i kristendommen og islam.

    Hans interesse for dommedag går tilbage til, da han blev indsat som præst for næsten 40 år siden.

    »Jeg fik et indsættelsesord fra Første Korintherbrev kapitel 4, hvor der står, at den, der bedømmer mig, er Herren. Det var som at få et frihedsbrev, hvor budskabet var, at jeg som præst ikke skulle underlægge mig andres dom. Det er Guds dom, der er afgørende. Det var det, der skulle bære mig som præst, og som skulle give mig frimodighed og glæde i tjenesten. I det hele taget skal man ikke se så meget på resultater og gå og dømme sig selv og sin egen eller andres gerning. Som en præst har sagt det: ’Når du sår Guds ord, så gør det altid bag ud over skulderen. Du skal ikke se efter resultatet, for hvis du gør det, sker der ét af to. Du ser, at det gror, og du bliver hovmodig, eller du ser, at det ikke gror, og du bliver mismodig. Ingen af delene er særlig gode, så bliv ved at så i ubekymrethed’,« fortæller Steen Skovsgaard.

    »Gennem hele min præstegerning har Jesu genkomst været meget nærværende og er det stadig. Det er en begivenhed, som jeg ser frem til med forventning og som noget meget positivt. Ligesom dommedag. For jeg er jo fritaget for at dømme mig selv. Gud er den, der dømmer.«

Opdagede et tomrum

I 2007 røg Steen Skovsgaard ud i en voldsom debat efter et interview, hvor han udtrykte, at klimaforandringerne måske kunne være et tegn på de sidste tider. Det ville han i hvert fald ikke afvise. I løbet af få dage blev han kaldt dommedagsbiskoppen, en titel han siden har taget til sig som en hædersbetegnelse.

    »Debatten viste mig også, at der er et tomrum. Det er, som om der uden for kirken er sat en dagsorden for, hvordan vi skal forstå dommedag. Her beskrives den som noget rædselsfuldt, hvor alt skal ødelægges, og liv skal slukkes. Kirken er måske af den grund ofte meget tavs om dommedag, hvor der er en manglende lyst til at beskæftige sig med dommedag. Det er, som om dommedag er blevet hjemløs i kirken,« siger den tidligere biskop.

    »Derfor arbejder jeg i min afhandling på, hvordan vi kan reformulere dommedag ind i folkekirken og i mødet med muslimer. Vi har som kristne mere at sige, end at dommedag betyder verdens undergang, for det er Jesu genkomst, vi ser frem til og kan glæde os til. Når alt er ved at gå ad helvede til, skal kristne løfte deres hoveder, for Jesus har overvundet helvede – og forløsningen nærmer sig.

    Det at løfte hovederne er en del af det at være kristen. Det håb og den frimodighed, der ligger deri, skal forkyndes.«

En kærlig advarsel

»Kristendommen har fat i det hinsides og er rettet mod det, der skal komme. Skærer man det af den kristne tro, så bliver det tomt,« fortsætter Steen Skovsgaard.

    Reformuleringen af dommedag har også et etisk sigte.

    »Jeg håber, at jeg kan formidle budskabet om dommedag, så det ikke bare bliver hørt som en skræmmekampagne, men som en kærlig advarsel om, at Gud ser, hvordan vi forvalter vores liv,« forklarer han.

    »Budskabet om, at Gud ser alt, og at der på et tidspunkt kommer en regnskabsdag for godt og ondt, er både et glædeligt budskab og en spore til at forvalte livet på en ordentlig måde. Det skal ikke skabe en frygt for, at man bliver tabt ud af nåden, eller at Kristus ikke kan bære det. Der er bund i mørket, fordi Kristus har taget dommen, så vi kan stå oprejst.«

    Den tidligere biskop understreger, at når der er en frelse, er der også en fortabelse.

    »Fortabelse er, når man ikke vil tage imod den tilgivelse, der er i evangeliet. Det er der, hvor et menneske lukker sig for Gud og ikke vil have noget med ham at gøre,« siger han.

Det er, som om dommedag er blevet hjemløs i kirken

Arven er sikret

Steen Skovsgaard beskæftiger sig med dommedag med henblik på at komme i dialog med islam.

    »Dommedag betyder meget for muslimer. Det er ikke en dag, som de håber på, men frygter. Der er også flere kristne, som giver udtryk for, at de frygter dommedag, og det har rystet mig. Som kristne har vi en masse ord i Bibelen for, at vores dommer har ført vores sag. Som Jesus siger i Johannesevangeliet kapitel 5: Den, der hører mit ord og tror ham, som har sendt mig, har evigt liv og kommer ikke for dommen.

    Paulus siger i Andet Korintherbrev, at vi alle skal fremstilles for Kristi domstol. Nogle forstår udtrykket ’Kristi domstol’ ikke som en domstol, men som en skammel, hvorfra der uddeles præmier efter, hvordan vi som troende har forvaltet de gaver, Kristus har givet os,« forklarer Steen Skovsgaard.

    »En vigtig forskel på islam og kristendom er de gerninger, vi gør her og nu – og deres betydning for det evige liv. Muslimer er meget fokuseret på at gøre gerninger, så de kan bestå på dommens dag.

    For den kristne er det, som jeg ser det, lige modsat. Det er det evige, der får betydning for det her liv. Arven i himlen er sikret, så du kan leve det her liv fuldt og helt, trygt og i frihed og glæde.«

Vi står ikke nøgne

Der er forskel på, hvad kristendommen og islam siger om, hvordan det bliver at stå foran Gud på dommens dag.

    »Muslimerne tror på, at hvert menneske kommer til at stå alene og nøgen foran Gud. Som kristne kommer vi ikke til at stå alene. Der er én hos os. Og vi står ikke nøgne, vi er iklædt Kristus. Den tillidsfuldhed og glæde er fantastisk at kunne leve i i mødet med andre, som er meget bange for det. Som Grundtvig siger det i en salme: ’Ej mer du gruer for dommedag, Du ved, din dommer fører din sag’. Du skal ikke grue,« understreger Steen Skovsgaard.

    Han ser advent og julens komme som et billede på, hvad den kristne har i vente, når Jesus kommer igen.

    »Jeg voksede op med den tradition, at vi juleaften stod foran den lukkede dør ind til stuen, hvor min far var i gang med at tænde lysene på juletræet. Vi stod der i mørket med hinanden, spændte og glade og ventede på, at døren skulle gå op. Det var et saligt øjeblik at stå der med hinanden i hånden og vente på, at døren gik op,« fortæller den tidligere biskop.

    »Det er et fantastisk billede på genkomsten, på håbet og forventningen om den fest og den lysende festsal, der skal åbnes op for os. Det kan da ikke andet end smitte af på dette liv og det nærvær, vi har med hinanden, mens vi venter på, at døren går op.


Artiklen kan også læses i impuls nr. 24/2018.



Læs bladet her:

Kommentarer


Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter