Mere end fuldt hus på Sundeved - indremission.dk
Mere end fuldt hus på Sundeved
Mere end fuldt hus på Sundeved

Foto: Mette Hornstrup Schmidt
09.07.2019

Mere end fuldt hus på Sundeved

Bibelcampingen ved Sundeved Centeret sætter ny deltagerrekord i år




Da tilmeldingen til Danmarks sydligste bibelcamping åbnede den 3. maj, gik der kun en halv time, inden alle 14 værelser var booket. Og allerede inden starten den 6. juli var alle 35 campingpladser også optaget. En ekstra udvidelse af pladsen har betydet, at alle besøgende har fået plads.

     "Det er helt fantastisk, det her," fortæller lejrchefen Kirsten Taulborg Hansen. "I efteråret 2018 var vi kun to tilbage i udvalget, og vi anede ikke, hvordan vi skulle komme videre."

     Sammen med Jonna Mølgaard Hansen begyndte hun at bede Gud sende nye medarbejdere.

      "Gud sendte tre nye medarbejdere, som meldte sig til tjeneste, og pludselig begyndte alle brikker at falde på plads," fortæller Kirsten begejstret og undrer sig samtidig over, at hun ofte venter med at bede, til det ser helt umuligt ud.

      "Nu er vi så mange, som aldrig før her på Sundeved, og vi har alle aldre repræsenteret," tilføjer Kirsten, der er fritidskonsulent i Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler.

      Sundeved Centret ligger tæt på Sønderborg og kan næste år fejre 50-års-jubilæum. 



Filer:
Indre Mission
Korskærvej 25
7000 Fredericia
T: 75 92 61 00
E: sek@imh.dk

webmaster@indremission.dk

Persondatapolitik
Cookie politik
Følg vores aktiviteter
Få vores nyhedsmail med: