Regler for skattefradrag af gaver til Indre Mission
Cpr. nr. og givernummer Oplyser du dit cpr. nr. til Indre Mission vil vi kvittere med et givernummer. Hvis du noterer dette givernummer når du giver gaver til Indre Mission, vil vi indberette din gave til SKAT.
14.500 kr. reglen (Ligningslovens § 8a) Når du giver gaver til Indre Mission og samtidig oplyser dit givernummer vil du automatisk få skattefradrag efter følgende retningslinjer:
Du kan årligt få fradrag for gaver op til 14.500 kr.
Gavegrænse og bundgrænse på 500 kr. bortfaldt pr. 1. jan. 2012. Det maksimale fradrag du kan få er 14.500 kr.
Ægtefæller kan således tilsammen opnå et fradrag på op til 29.000 kr. (2 x 14.500).
Eksempel 1: Betaler du i 2012 14.500 kr. til Indre Mission, vil du kunne trække 14.500 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke blive indbetalt på én gang.
Eksempel 2: Indebetaler du 4 x 200 kr. til Indre Mission og 100 kr. til en anden godkendt forening, vil du kunne opnå et fradrag på 900 kr.
Gavebrev (Ligningslovens § 12) Med et gavebrev giver du Indre Mission sikkerhed for faste gaveindtægter i en årrække, og du får samtidig en skattefordel.
Hele din gavebrevsydelse er fradragsberettiget.
Uanset bruttoindkomst, er det muligt at få fradrag for ydelser op til 15.000 kr.
Du kan tegne et gavebrev på en procentdel af din indkomst eller på et fast årligt beløb.
Du forpligter dig til at give en fast ydelse for livstid eller i en årrække på mindst 10 år (dog højst så længe du lever).