De, som er unge i dag, er dem, som skal bære samfundet og kirken i morgen. Og de tager deres kultur og værdier med sig. Derfor er det vigtigt for os alle at lytte godt til de unges spørgsmål og oplevelser. Og det er vigtigt at skabe gode og trygge rum for ungdomskulturen. Det var det, der skete på Event i Vejle, hvor 800 unge mødtes for at få Jesus-hjælp.
De unge er ikke bange for at være i deres følelser og lade andre se deres følelser. De er i dag langt mere frimodige til at give udtryk for det, der fylder dem. Sådan lyder det fra nogle af lederne på Event.
Sociale færdigheder læres i fysiske fællesskaber
Samtidig er mange unges evne til at mestre et fællesskab blevet markant ringere end tidligere, fortæller ungdomsforsker Søren Østergaard. At smalltalke, løse konflikter, indgå kompromiser og andre sociale færdigheder, lærer man kun i fysiske, analoge fællesskaber, ikke på mobilen og de sociale medier. Og her efterlyser mange unge også de voksnes hjælp.
De unge trives nemlig bedst i fællesskaber, hvor voksne vover at involvere sig. Ikke for at tage styring og belære, men som nysgerrige og gavmilde medvandrere.
Samme budskab kommer fra adfærdsforskeren Eva Steensig, som understreger, at alle mennesker har behov for traditioner og ritualer. Også de unge. Men de har ofte brug for, at voksne tager initiativet – ikke ved at styre og tage kontrol, men ved at vise interesse og respekt.
Kampen for friheden
Hans-Ole Bækgaard peger på, at vi passende kan række 500 år tilbage, hvis vi vil finde guldet i den kristne tro. Luther kæmpede for nåden og friheden i evangeliet, og på mange måder er vi ikke kommet videre i dag. Både unge og gamle har brug for den frimodighed og tryghed, der bygger på, at vi ikke skal præstere, men får det hele i troen på Jesus Kristus.
På Event i Vejle valgte 80 unge at gå på gaden med karameller og små opmuntrende hilsner. Det skulle understrege budskabet om, at Jesus-troen nødvendigvis må give sig udtryk i vores møde med andre mennesker.
Thomas Kofoed Nedergaard skriver i sin prædiken over dommedagsscenen i Matthæusevangeliet 25, at vi møder Jesus, hver gang vi møder et menneske, der har behov for en hjælpende hånd. Et smil. En skilling. En opmuntring. En invitation.
Her kan vi alle være med.
