Aktivitetspris til bibelcafé

LOKALT: Bording Bibelcafé har modtaget en pris fra Tværkulturelt Center for deres tilbud om et kristent fællesskab for beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård.

Foto: Tværkulturelt Center

Tværkulturelt Center har uddelt aktivitetsprisen Stjernestunder til Bording Bibelcafé, der er et tilbud om kristent fællesskab for beboere på Udrejsecenter Kærshovedgård. Bibelcaféen mødes i Bording Missionshus, hvor frivillige fra folkekirken, Indre Mission og Luthersk Mission en gang om ugen tilbyder bibelundervisning med oversættelse til farsi, bøn, samtale og socialt samvær. Til caféen er knyttet en kørselsordning, hvor frivillige henter og bringer beboerne og også tilbyder transport til gudstjeneste om søndagen.

Aktivitetsprisen blev overrakt i forbindelse med Tværkulturelt Centers efterårskonference i København. Tværkulturelt Center uddeler hvert år aktivitetsprisen til et kirkeligt projekt, der gennem længere tid har skabt positiv kontakt mellem danskere, flygtninge og asylansøgere.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
22-årig vælger et liv som missionær
Et halvt år som volontør i SnakTro blev afgørende for Marius Kirkegaards valg. Fra 1. september begynder den tidligere automatiktekniker som missionær…
Vejen ind i fællesskabet gik gennem en frivillig opgave
Pernille Johansen kendte ikke til bibelcamping, men opdagede hurtigt, hvordan en frivillig opgave skaber relationer og åbner en vej ind i fællesskabet…
Alle mødte os med åbenhed
Familien Kirkgård ankom til Bornholm uden at vide, hvad en bibelcamping egentlig var. De rejste hjem med en stærkere tro og en booking til næste…

Annoncer