Inspiration og opbakning til menighedsrådsmedlemmer fra erfarne og kompetente rådgivere.

Forkyndelsesmaterialer, netværk og ressourcer til ansatte og frivillige

Kirkens liv og vækst

Indre Mission har en lang tradition for samarbejde med præster og sogne. Vi har gennem mange år opbygget kompetencer, erfaringer og ressourcer, som vi gerne vil dele med jer, der arbejder i sognene og kirkens menigheder.

Tilmeld nyhedsmail

Få inspiration til kirkens liv og vækst

Bliv opdateret om nye materialer og tilbud fra Indre Mission og Søndagsskolerne. Tilmeld dig nyhedsmailen, der er målrettet kirkeansatte og menighedsrådsmedlemmer.

.

Tidligere nyhedsmails

Juni 2026

Vigtig ændring for mindretal ved præstevalg

Januar 2026

Menighedsrådsloven ændret og ritualer til debat

Oktober 2025

Tak til Søren Fibiger Olesen

Maj 2025

Dåbskommissionens midtvejsrapport

December 2024

Netværksmøder for nye menighedsrådsmedlemmer

September 2024

17. september vælges nye menighedsråd

Juni 2024

MR-valg: Vi skal byde os til

Okotober 2023

Menighedsrådsvalg 2024

Marts 2023

Hvad laver jeg lige her?

Læs hæftet Kirkens liv og vækst

Velkommen til Kirkens liv og vækst, som vi kalder dette hæfte og vores ønske om at være til hjælp og inspiration for kirker og menigheder. 

Læs mere

Leder af Kirkens liv og vækst

Har du udfordringer, ønsker til at komme videre i en fastlåst situation, brug får inspiration i konkrete udfordringer, eller bare brug for én at spille bold op ad, så tøv ikke med at tage en kontakt til mig. Vi finder sammen ud af, hvem og hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Jeg er formand for Indre Mission, teolog og præst.

Jeg kan hjælpe med

  • præsteansættelser og mindretalsrettigheder/-muligheder
  • kirkeret og kontakt til kirkeministeriet og biskopper m.fl.,
  • teologisk kompetence og vejledning
  • spørgsmål omkring valg- og frimenigheder
  • sparring i forhold til presse og medier

Inspiration og hjælp til menighedsrådet

Et team af erfarne og kompetente personer, som brænder for at hjælpe dig med at lykkes med din opgave i menighedsrådet.

"Jeg er CFO, formand for provstiudvalget gennem de seneste 17 år og menighedsrådsmedlem i 24 år. Jeg har deltaget i arbejdsgrupper i Landsforeningen af MR og medlem af Det Mellemkirkelige Stiftsudvalg. Jeg kan særligt hjælpe med økonomi og personaleledelse i folkekirken samt omkring præsteansættelser og mindretalsindstilling. Jeg har stor erfaring med samarbejde mellem kirke og kirkelige organisationer, samarbejde i MR, i og over til provsti og på tværs mellem MR"

Anders B. Hummelmose

Brønderslev

"Jeg er social & sundhedsdirektør i Aabenraa kommune og har været menighedsrådsformand i 7 år. Jeg kan hjælpe med forberedelse til MR-valg, herunder kandidat-overvejelser, konstituering, budgetprocesser, og indflydelse generelt. Jeg har også erfaring med aktivitets- og ansættelsesmuligheder, strategiovervejelser og præstevalg."

Karen Storgaard Larsen

Kolding

"Jeg er partner i konsulentfirmaet Evidentia. Jeg har været menighedsrådsformand i 9 år. Jeg kan hjælpe med, hvordan I får indflydelse lokalt i menighedsrådet, den gode proces omkring valg af præst, visions- og strategiprocesser, optimering af samarbejdet i menighedsrådet, og hvordan I får sat åndelighed på MR's dagsorden."

Sven Madsen

Odense

"Jeg er civilingeniør, har været menighedsrådsformand i 12 år og er næstformand i provstiudvalget i Gladsaxe-Herlev provsti. Jeg kan hjælpe dig i gang som nyt menighedsrådsmedlem og hjælpe med at få et bedre samarbejde internt i menighedsrådet og med medarbejderne. Jeg har gode ideer til samarbejde med andre sognes menighedsråd, og hvordan du får overblik over kirkens budget og økonomiprocesser, samt hvordan du får indflydelse på livet i kirken."

Lene Offersgaard

Skovlunde