Fællessang 5 udkommer i 2026

Processen frem mod femte udgave af sangbogen Fællessang er sat i gang. Går alt efter planen, kommer den til efteråret 2026.

Fællessang 4 blev lanceret ved en koncert på Event 2017 i Vejle.

Nu er processen frem mod en udgivelse af Fællessang 5 sat i gang. Det fortæller Filip Odgaard Bodilsen, der er forlagschef for Forlagsgruppen Lohse.

Der har allerede været afholdt et opstartsmøde, hvor repræsentanter for organisationerne bag Fællessangudgivelserne drøftede behovet for en ny udgave af den populære sangbog.

»Fællessang 4 udkom i 2017. Den har opnået en god udbredelse, men organisationerne vurderer, at det er på tide at tænke på en ny udgave af sangbogen. Vi havde en god indledende drøftelse, hvor vi talte om, hvilken slags udgivelse der er brug for. Vi sigter mod, at Fællessang 5 skal udgives som en trykt sangbog i lighed med de foregående udgivelser, men sangbogen vil også komme i andre udgivelsesformater,« fortæller han.

»Det er et stort arbejde at lave en sangbog, så tidsplanen kan let blive ændret, men lige nu sigter vi mod at kunne udgive den, så den kan blive lanceret ved Event i efteråret 2026.«

Et omfattende arbejde

Et udvalg skal nu i gang med at udvælge de sange, som skal med i Fællessang 5. Udvalget består af repræsentanter for organisationerne bag Fællessang. Det er Indre Missions Ungdom, Luthersk Missions Børn og Unge, Kristeligt Forbund for Studerende og Evangelisk Luthersk Ungdom.

»Det er et stort og omfattende arbejde, som udvalget nu går i gang med. Der er kommet mange nye sange til siden sidste udgave af sangbogen, og både sangenes teologiske indhold og musikalske udtryk skal vurderes. Desuden skal der tages hensyn til, om sangene egner sig til fællessang,« fortæller forlagschefen, der glæder sig over, at Forlagsgruppen Lohse med endnu en Fællessangudgivelse kan være med til at styrke fællessangen i kristne fællesskaber.

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Volontør oplevede stærkt kollegafællesskab på medarbejderkonference
Medarbejderkonferencen var til stor glæde for førstegangsdeltageren Marius Rosenberg Kirkegaard, der oplevede et åbent og meget snakkende…
Fra Færøerne til København som ny konsulent i DFS
Med fem års erfaring fra børne- og familiearbejde i Kirkjuliga Heimamissiónin tiltræder Jóhan Hansen 20. april som konsulent i Danmarks Folkekirkelige…
Social kontrol opleves også i missionsforeningerne
Konference satte fokus på usund ledelse i kirker og kristne fællesskaber.

Annoncer