Flot start på indsamlingsåret

Årets første kvartal har givet Indre Mission en stærk start på indsamlingsåret 2025.

I løbet af januar, februar og marts er der indsamlet næsten 3,4 mio. kr., og alle tre måneder har gavebeløbet været større end budgetteret, fortæller en taknemmelig økonomichef Henrik Kristoffersen.

»Indtil videre minder 2025 på mange måder om året før, hvor vi også fik en rigtig god start. Desværre oplevede vi i 2024, at gavetallene faldt efter første kvartal. Det skulle vi helst undgå i år, hvis vi skal op og ramme det samlede gavebudget for året på 16,5 millioner kroner,« siger han.

Selvom gaver ikke er Indre Missions eneste indtægt, ser han dem i særlig grad som et udtryk for baglandets opbakning til bevægelsen. Og netop i år kan der blive brug for en ekstra god indsamling, forudser han.

»Det er endnu for tidligt at sige, hvordan den usikre situation i verden kommer til at påvirke vores virksomheder. Men vi ved jo, at folk holder lidt mere på pengene, når verden føles usikker. Jeg håber dog ikke, at man vælger at holde igen med gaverne til Indre Mission, for netop i en usikker tid er der brug for en bevægelse som IM, der kan sprede håbet og tilbyde et godt og trygt fællesskab.«

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Josiah Queen forvandlede TRAIN til en lovsangsfest
Den amerikanske musiker Josiah Queen spillede sin første koncert i Danmark for et udsolgt TRAIN i Aarhus. Koncerten udviklede sig til en lovsangsfest…
Ny rapport udfordrer vanetænkning i Indre Mission
Missionshuse og ugentlige aftenmøder bliver ikke nødvendigvis krumtappen i IM’s arbejde i fremtiden. Det vurderer en ny rapport, som i denne uge blev…
Konferencen FRYD giver kunsten plads i kirkelivet
Den 24. oktober inviterer Indre Mission for tredje gang til FRYD i Aarhus med workshops, kunstnere og fokus på mødet mellem tro og kunstneriske…

Annoncer