Godt sommersalg i IM-genbrug

Indre Missions genbrugsbutikker er kommet godt i gang efter nedlukningen. Sidst i august åbner en ny butik i Esbjerg.

Sommeren er gået godt for IM-genbrug. Det fortæller genbrugsleder Jonas Laugesen.

"Butikkerne er kommet godt i gang efter corona-nedlukningen, og i løbet af sommeren er salget gået godt mange steder. Det gælder for eksempel i butikker i områder med mange turister. Det er vores butikker i Søndervig og Fårevejle og vores salgstelt på Mørkholt Strand Camping gode eksempler på," fortæller genbrugslederen.

Jonas Laugesen er også glad for, at Skjern IM-genbrug, som åbnede den 31. marts, er kommet flot fra start.

"Det går godt i Skjern IM-genbrug, hvor salget i møbelafdelingen har været så godt, at vi har investeret i en bil. Men det kunne være dejligt med flere medarbejdere, så åbningstiden kunne øges," siger han.

Nye lokaler i Esbjerg

Genbrugslederen oplever en stigende optimisme blandt de frivillige medarbejdere, og han glæder sig over, at det er muligt med nye initiativer. Han nævner som et eksempel, at IM-genbrug i Esbjerg snart kan flytte til nye lokaler.

"I maj købte vi ejendommen på Spangsbjerg Møllevej 106 i Esbjerg. Nu har hele ejendommen fået et nyt tag, og indvendig er den tidligere engrosbutik blevet istandsat og indrettet til en flot genbrugsbutik på 600 kvadratmeter foruden et lager på ca. 300 kvadratmeter. Der er stor glæde og begejstring over de nye lokaler, som både er større og har en bedre beliggenhed. Vi ser frem til at slå dørene op til åbningsfest den 31. august kl. 13," fortæller Jonas Laugesen.

"Det er ikke så ringe endda, at IM-genbrug i kølvandet af en coronakrise kan åbne nye genbrugsbutikker."

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Ny struktur skal samle Indre Missions arbejde bedre
Tre arbejdsgrene og fælles fagområder skal give bedre overblik og gøre samarbejdet lettere i hele bevægelsen.
Nyt netværk er vokset frem af sorg
Et fællesskab for efterladte ægtefæller giver plads til at dele sorgen, håbet og livet videre med andre i samme situation. …
Tre menigheder mødes i samme missionshus
I Slagelse har en kinesisk, en vietnamesisk og en iransk menighed fundet sammen med en dansk valgmenighed og Indre Mission. …

Annoncer