Jordemoder i spidsen for IM's familiearbejde

For Johanne Lund Larsen er det vigtigt at støtte mennesker på både sårbare og gode tidspunkter i livet og hjælpe dem, så de kan komme ordentligt videre.

Johanne Lund Larsen er 31 år og bor sammen med sin mand mellem Brande og Ejstrupholm.

Siden sommeren 2023 har posten som landsleder for Indre Missions Familiearbejde stået tom, men den 1. december begynder Johanne Lund Larsen i stillingen.

Johanne Lund Larsen er 31 år og bor sammen med sin mand mellem Brande og Ejstrupholm. Hun er uddannet jordemoder og har desuden en kandidatgrad i pædagogisk psykologi.  Derudover har hun arbejdet i en vuggestue i en periode. Det har alt sammen givet hende erfaring med at arbejde med familier i forskellige livssituationer.

Hun har længe haft lyst til at arbejde i Indre Mission, og derfor har hun løbende fulgt med på Indre Missions hjemmeside, om der skulle dukke et job op, som kunne passe til hende.

"Jeg synes både stillingen og selve familiearbejdet lyder mega spændende. Jeg har ikke selv kendt til familiearbejdet tidligere, men kunne godt have ønsket, at jeg havde. For jeg synes, at det, familiearbejdet laver, er meget relevant, og det rammer en god bredde af folk. Familiearbejdet kan støtte mennesker på både sårbare og gode tidspunkter i livet og hjælpe dem, så de kan komme ordentligt videre. Det arbejde, synes jeg, er fedt, og det vil jeg gerne være en del af," siger Johanne Lund Larsen.

Hun glæder sig til at komme i gang og til at komme ud og snakke med både frivillige og ansatte i familiearbejdet.

 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Svensk teolog har flere seminarer med i tasken til Årsmødefestivalen
Foruden offentlige seminarer holder Torbjörn Johanson også et særligt oplæg for præster.
Livlige samtaler om IM’s fremtid
Årets formands- og kasserermøder samlede 250 til samtaler om brobygning, omdømme og økonomi.
Indre Mission indleder året med markant fald i gaveindtægter
Sidste års regnskab sluttede bedre end ventet, men faldende gaveindtægter giver bekymring for økonomien i 2026.

Annoncer