Konference i Napoli gav inspiration til det tværkulturelle arbejde

Det betyder noget at kunne hente inspiration og netværke med andre, som arbejder med samme område som os selv, forklarer landsleder i IM's tværkulturelle arbejde.

Fra den 27. februar til den 3. marts mødtes ca. 400 deltagere fra 40 lande til en flygtningekonference i Napoli. Med på konferencen var syv medarbejdere fra Indre Missions Tværkulturelle Arbejde (IMTA).

Landsleder i IMTA Krista Rosenlund Bellows fortæller, at konferencen havde fokus på de mange flygtninge, som kommer til Europa.

»Det betyder noget for os at få inspiration fra mødet med folk, der arbejder med samme område andre steder i Europa og Skandinavien. Vi får også materialer, idéer og en ny inspiration med hjem, som vi kan dele ud af,« fortæller landslederen.

Det gavner arbejdet

Særligt seminarerne var gode.

»Jeg tænker blandt andet på et seminar med personer fra en hollandsk organisation, som har rigtig meget viden om eritreisk kultur og kirkeliv og den ortodokse kirke der. Vi har mange eritreiske flygtninge i Danmark, og vi har kontakt med dem mange steder, så det er ualmindeligt interessant for os at møde personer, der har en masse viden om det. Nu er vi i gang med at se på, om vi ikke kan få inviteret en af disse eksperter til Danmark til en inspirationsdag næste år.«

Muligheden for at netværke er en stor del af motivationen bag turen til Italien.

»Danmark er et meget lille land, og derfor har vi brug for at indgå i et større netværk. Det gavner vores arbejde, men det betyder også noget for de andre. Der var bl.a. et nordisk møde, hvor der blev lavet et netværk. Og Wessam Youssef, som er tværkulturel medarbejder i Aarhus, møder andre arabisktalende og ledere for arabisktalende menigheder fra andre dele af Europa. Det betyder meget, at han kan netværke med dem og udveksle erfaringer med dem.« 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Debatter og samtaler med kristent perspektiv på Folkemødet
Indre Mission bidrager endnu engang til den samfundsmæssige debat på Folkemødet.
Indre Missions årbog er udkommet
Traditionen tro gør Indre Mission status på årets gang i den nye årbog, der netop er udkommet.
Kursus målrettet muslimer har ført til dåb af over 130
Al Massira bruges af Indre Mission og Luthersk Mission til trosoplæring blandt søgende muslimer og nydøbte kristne. …

Annoncer