Nyt for familier: Værdifulde hverdagsvaner og samtaler om sex

En ny inspirationsfestival vil udruste familier på nye præmisser. Lørdag den 24. februar arrangerer Indre Missions Familiearbejde den første udgave af festivalen i Skjern.

Inspirationsfestivalen er et nyt tiltag, som alle Indre Missions familiekonsulenter har været med til at arrangere.

"Konsulenterne har brainstormet over, hvad vi selv synes, vi mangler inspiration til lige nu. I familiearbejdet ønsker vi nemlig at inspirere og udruste til livet, familien og troen," siger missionær og familiekonsulent Katja Steffensen.

"Vi har set et behov for et arrangement med let tilgængelig inspiration, hvor man ikke behøver at komme kl. 10 og gå kl. 16, men hvor man kan komme, når det passer en selv. Derfor går seminarerne igen flere gange hen over dagen," fortæller hun.

Seminarerne kommer til at handle om gode aftenritualer, skærmtid, hvile, børneopdragelse og værdifulde vaner i hverdagen. Derudover vil der være et fælles oplæg om, hvordan man taler med sine børn om sex.

Katja Steffensen fortæller, at drømmen er at gentage inspirationsfestivalen tre gange i løbet af de næste par år, hvor den vil blive afholdt forskellige steder i landet.

Få flere informationer om den første udgave af Familiearbejdets Inspirations Festival

Få inspiration og seneste nyt fra Indre Mission

Hver anden uge sender vi en mail med gode historier fra vores arbejde og inspiration til foreningsarbejdet. Du får også en smagsprøve på magsinet impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Dobbelt så mange på bornholmsk teenlejr
28 bornholmere tog på teenlejr på Bethesda. Det er dobbelt så mange som på tidligere lejre.
Troshistorier blev højdepunkt ved lokal takkefest
Personlige troshistorier i et uformelt talkshow-format opmuntrede fællesskabet ved takkefest i Hedensted Indre Mission. …
Flertal vil bevare strukturen i dåbsritualet
Dåbskommissionen arbejder videre med justeringer, mens blandt andre Indre Missions formand efterlyser en tydeligere teologisk debat. …

Annoncer