Nyt seksualmateriale skal sætte fokus på køn

Et nyt seksualmateriale skal være et værdimæssigt, kristent alternativ til andre undervisningsoplæg

Et spritnyt seksualmateriale med kristent værdigrundlag er lige blevet offentliggjort på hjemmesiden jegerkøn.dk. Materialet er et værdimæssigt alternativ til det eksisterende materiale fra blandt andet Sex og Samfund, forklarer landsleder for IM’s familiearbejde, Gitte Rasmussen.

    »Der er kun to køn, men der er mange måder at være mand og kvinde på. Vi tror på, at kønnene er positive kategorier, der kan give identitet og retning for menneskets personlige udvikling. Vi mener, at vi med det nye materiale kan præsentere en bedre vej for seksualopdragelsen. Materialet vil vejlede børnene til at få et positivt og nysgerrigt forhold til deres krop og seksualitet, hvor de lærer at værdsætte deres unikke kropslige og personlighedsmæssige egenskaber.

    Materialet bygger på den grundopfattelse, at uforpligtende sex ikke er godt for os, men at det seksuelle samliv udleves bedst i ægteskabet. Sex kan ikke adskilles fra følelser og kærlighed, og derfor bør det kun finde sted mellem to, der elsker hinanden,« uddyber landslederen.

Rettet mod de mindste klasser

Udgivelsen er det første dansksprogede seksualundervisningsmateriale med et kristent værdigrundlag rettet mod de mindste klasser.

    Materialet hedder »jeg er køn« og er målrettet til brug i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for indskolingen og mellemtrinnet.

    »Jeg er køn« er udviklet i et samarbejde mellem Indre Mission, Indre Missions Ungdom, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Børne- og UngdomsOase, Luthersk Missions Børn og Unge, AdamogEva.dk og Foreningen af Kristne Friskoler. Materialet ligger frit tilgængeligt på jegerkøn.dk.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Flere hundrede takker ja til to minutter om dagen
Appen Ord til eftertanke bruges af flere og flere.
Podcasten Bibelsnak starter op igen med ny vært
Ungdomskonsulent Bjarke Brondbjerg, der er ny vært på Bibelsnak, ønsker at give folk mod på selv at læse i Bibelen.  …
Nye positive tiltag på Sydsjælland og Lolland-Falster
Legestuen i Maribo og ungdomsgruppen i Næstved gør en forskel.

Annoncer