Rejsegilde for stor tilbygning til missionshuset i Vejle

Indre Mission i Vejle udvider missionshuset for at skabe bedre rammer for børn og unge

Indre Mission i Vejle holdt torsdag den 31. oktober rejsegilde for en stor tilbygning til missionshuset, som primært skal huse fællesskabets børne- og ungdomsaktiviteter.

     Tankerne om børne- og ungdomsfaciliteter har længe været undervejs, så det var en god dag, da man kunne begynde byggeriet i august i år.

     "Vi glæder os over, at vores missionshus bruges rigtig meget. Vi er et stort fællesskab, som er i vækst, så der er et stigende pres på lokalerne, og børnene og IMU'erne har brug for nogle gode rammer. Samtidig lejer Frimenigheden Broen sig ind i missionshuset, og de er også stor gruppe," fortæller Knud Dideriksen, der er formand.

     Tilbygningen er 280 kvadratmeter, der er fordelt på to etager. Byggeriet er kommer til at koste omkring 5,5 millioner og ventes at stå færdig først i det nye år.

     Tilbygningen er placeret på den nuværende parkeringsplads ved missionshuset, men der er også tænkt i nye parkeringspladser.

     "For nogen tid siden købte vi nabogrunden og brugte huset til forskellige aktiviteter. Vi river huset ned og indretter grunden til parkeringspladser," forklarer formanden

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Hotel Hebron er tilbage i topform
Der har været så godt som udsolgt på Hotel Hebron i løbet af sommeren, og hotellets belægning ligger 11 procent over gennemsnittet i København.  …
Motiverede unge genstarter IMU i Stjær/Galten
Der har været efterspørgsel efter et lokalt fællesskab for unge kristne og efter en pause, er der igen IMU i Stjær/Galten Missionshus. …
Over 1100 IMU’ere er engageret i IMU-fællesskaberne
En rundspørge har vist, at over 1100 unge er aktive i IMU's godt 50 fællesskaber landet over. Mange steder har oplevet en stigning i antallet af…

Annoncer