Skal producere musik med mening

IM-musik har ansat en ny projektmedarbejder til lovsangssiden worshiptoday.dk, som får ansvaret for produktion af nye sange.

Morten Bergholt har skrevet tekst og musik til "Din Historie" og medvirker selv i videoen på worshiptoday.dk

Morten Bergholt er ny projektmedarbejder i IM-musik. Han skal primært beskæftige sig med worshiptoday.dk, hvor han skal stå med ansvaret for produktionen af sangene og have kontakt med sangskrivere og musikere.

"Jeg glæder mig til at dykke ned i lovsangen og få lov at arbejde med en masse mennesker, som også brænder for lovsangsmusik, og som har talent for at skrive gode sange. Sammen skal vi lave en masse fed musik," siger Morten Bergholt, der glæder sig over at kunne arbejde med musik med en dybere mening.

Interessen for sangskrivning og musikskrivning ligger dybt i Morten, der for nylig er hjemvendt fra London, hvor han tog en diplomuddannelse i musikproduktion og lydteknik på Abbey Road Institute.

Skal videreudvikle worshiptoday.dk

Landslederen i IM-musik, Linda Kofoed Iversen ser den nye ansættelse som en mulighed for at videreudvikle worshiptoday.dk, der i løbet af de sidste to år har fordoblet antallet af sidevisninger fra knap 50.000 til knap 100.000.

"Det er megafedt, at vores arbejde når ud og bliver brugt. Jeg er både glad og taknemmelig for, at WorshipToday er godt kørende, og at Morten nu skal være med til at videreudvikle worshiptoday.dk. En ny person på opgaven vil have blik for nye muligheder," siger Linda Kofoed Iversen.

Morten Bergholt starter den 1. marts 2022. Stillingen er på 25%.

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Livlige samtaler om IM’s fremtid
Årets formands- og kasserermøder samlede 250 til samtaler om brobygning, omdømme og økonomi.
Indre Mission indleder året med markant fald i gaveindtægter
Sidste års regnskab sluttede bedre end ventet, men faldende gaveindtægter giver bekymring for økonomien i 2026.
Rend Collective topper Å-festivals program
Nordirsk lovsangsbølge, internationale navne og fokus på fællesskab på mange måder sætter rammen for årets vestjyske festival. …

Annoncer