Stor opbakning til nyt familietiltag i missionshuset

I Café Morgenstund Delight mødes forældre og børn til brunch og uformel hygge lørdag formiddag .

50 forældre og børn mødte op til brunch og sjove aktiviteter, da Café Morgenstund Delight åbnede i missionshuset i Fredericia.

Café Morgenstund Delight er et nyt familietiltag i Indre Mission i Fredericia. Fire gange om året inviteres forældre fra missionshuset samt børne- og juniorklubben til brunch og uformel hygge i to timer lørdag formiddag.

»Formålet er, at familier kan mødes i uformelle og hyggelige omgivelser og dele liv med hinanden, samtidig med at de nyder god mad. Når man henter sine børn i børne- eller juniorklubben, er der ikke meget tid til at snakke. Der var masser af tid til det her. Samtidig er der forskellige aktiviteter for børn og voksne, så man på den måde kan mødes på kryds og tværs,« fortæller Helle Jakobsen, der sammen med ægtefællen, Ben, er initiativtagere.

De var meget glade for fremmødet. 50 små og store havde afsat to timer til familiesamvær.

»En familie sagde, at det lige var sådan, de havde lyst til at bruge deres lørdag formiddag, og de behøvede slet ikke at holde øje med børnene, for de hyggede sig med de forskellige aktiviteter,« siger Helle Jakobsen.

 

Kom tættere på arbejdet i Indre Mission

Hver anden uge sender vi nyt om arbejdet, menneskerne og det, der rører sig i Indre Mission. Du får også en smagsprøve på magasinet Impuls og en oversigt over kommende arrangementer.

.
Indre Mission ansætter en digital projektkoordinator
Claus Haaning Andersen tiltræder 1. august i en nyoprettet stilling, hvor han skal være med til at udvikle og koordinere digitale løsninger på tværs…
Mangeårig frivillig bliver ny DFS-konsulent
Alle børn skal have chancen for at høre om Jesus, mener Kirsten Taulborg Hansen, der i juli tiltræder i DFS.
Teologiske mindretal skal være hurtigt ude
Ny vejledning fra Kirkeministeriet ændrer spillereglerne for menighedsråd, der ønsker at beskytte et teologisk mindretal ved ansættelse af nye…

Annoncer