Tid til Å-festival

I pinsen inviterer Å-festival igen til gratis koncerter, forkyndelse og lovsang, denne gang under teamet "Så så man lige mig"

Så er det i weekenden, Å-festival endnu engang slår festivalpladsen op i Sdr. Felding. Internationale navne som The Afters, FLAME, Riley Clemmons og Carrollton vil fylde koncertteltet med alt fra amerikansk rap til moderne pop. Alle koncerterne er gratis.

    I år er koncertteltet udvidet, så der er plads til 3000, mens campingpladsen er udvidet med 200 enheder, og Å-festival opfordrer da også bare til at møde op, selvom man ikke på forhånd har booket en plads.

    Temaet for årets festival er "Så så man lige mig" og skal sætte fokus på, hvordan man kan undgå at miste fokus i de mange sanseindtryk, der er i dagens Danmark, og sætte fokus på, hvor man i sandhed kan blive set og elsket.

    I løbet af Å-festival vil der være talere, bibeltimer og seminarer m.m., som sætter fokus på det med at blive set og selv at se. Seminarerne vil bl.a. handle om dåb, sex og identitet, fordømmelse og meget andet.

    Med seminarer på festivalpladsen og rundt i Sdr. Felding, bibeltimer, bøn, stilhed og lovsang har Å-festival igen i år lagt et alsidigt program som grundlag for fællesskab og festivalstemning.

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Stor spørgelyst om økonomi på formands- og kasserermøde
112 formænd og kasserere fik vigtig information og ny inspiration. 
Fra hiphop til country på Danmarks største kristne musikfestival
Programmet for årets Å-festival spænder over flere musikgenrer og forsøger at ramme, så der er noget for enhver smag. …
Indre Missions vicegeneral takker af
Det blev til i alt 34 års ansættelse i Indre Mission for Peter Nord Hansen, som nu har valgt at gå på pension.

Annoncer