Udviklingsdag for seniorledere blev en succes

Lederne bag Indre Missions fire seniorcampings mødte talstærkt op, da Seniorteamet inviterede til en inspirations- og udviklingsdag på Indre Missions Hus midt i oktober.

Det var første gang, at lederne samledes, og formanden for seniorteamet, Bjarne Hvidberg, fornemmede hurtigt, at det var noget, lederne havde set frem til.

    »Det var tydeligt på deres udmeldinger, at de havde savnet et sted, hvor de kunne dele erfaringer med andre ledere i samme situation,« forklarer Bjarne Hvidberg, der kalder initiativet en succes. »Deres glæde og vilje til at ville lave spændende bibelcampings var meget smittende.«

    Han beskriver ledergrupperne bag Indre Missions seniorcampings som nogle dedikerede ledere.

    »De arbejder målrettet på at give hver deres bibelcamping et eget særpræg,« fortæller formanden, der nævner nogle eksempler.

    »På seniorcampingen på Skovgaarde har de hver dag et fælles kaffebord, hvor de arbejder lige så seriøst på at planlægge eftermiddagssamværet med små indslag, som de planlægger aftenmøderne. «

Forkyndelse og målgruppe

Der satses meget på at skabe et godt fællesskab.

    »Nogle steder arrangeres der forskellige, fælles oplevelser, som kan give et godt fællesskab,« forklarer Bjarne Hvidberg.

    Ledergrupperne har fokus på forkyndelsen.

    »De er meget bevidste om, at forkyndelsen skal have mål og retning, og at den stemmer til den målgruppe, der kommer,« siger Bjarne Hvidberg.

    På Seniorcamping 2 er de opmærksomme på hvert år at have et nyt tiltag, som også er for dem, der er førstegangsdeltagere på seniorcampingen.

    »I år havde de arrangeret dialogmøder med gruppedrøftelse, og de fik en rigtig god modtagelse.«

Hold dig opdateret med vores aktiviteter og nyheder fra Indre Mission

Vi sender vores nyhedsmailen hver anden torsdag med nyheder fra landsarbejdet og inspiration fra de lokale fællesskaber. Du får også en oversigt over kommende begivenheder og smagsprøver på magasinet impuls.
.
Ny regionsleder: Troen er mit faste holdepunkt
Den nye leder i Region Nord hedder fra 1. januar Bethina Ladegaard Jensen. Hun blev opmuntret af andre til at søge stillingen og glæder sig til…
Tidligere landsleder får ny rolle i Indre Mission
Daniel Præstholm bringer sin teologiske uddannelse og ti års erfaring fra Indre Mission med sig til en nyoprettet stilling med fokus på familier og…
Nordiske børne- og ungdomsorganisationer udvekslede erfaringer
Landsledere fra de nordiske lande var samlet på Island for at tale om fremtiden og dele erfaringer fra børne- og ungdomsarbejdet. …

Annoncer