Corona-krisen har for mange været en utryg tid. Vi vil gerne vide, om regeringen har valgt den rette strategi. Er vi på rette vej? Undgår vi den røde kurve? Falder smittetrykket? Og så videre.
Jeg er fuld af respekt og taknemmelighed for de myndigheder, som har taget lederskab og valgt strategi for håndtering af krisen. For slet ikke at tale om det sundhedspersonale, som har gjort en kæmpe indsats for os alle. Lad os bede for dem, deres arbejde og takke for deres indsats.
Det er også beundringsværdigt, hvor mange mennesker der har vist stort samfundssind med omsorg og hjælpsomhed til dem, som har haft særlige behov.
Alt sammen bidrager det til at skabe tryghed i en ellers utryg tid. Alligevel kan vi komme dertil, hvor ikke engang alle disse gode tiltag formår at indgyde os tryghed og fred i sindet.
Når fremtiden er usikker
Når livet virkelig kradser, er den vigtigste tryghed heller ikke de tiltag, der forsøger at lede os uden om kriser og svære dage. Da er den største tryghed dét, som formår at bære os igennem, hvad enten det er i livet eller i døden.
Den tryghed kan kun Gud tilbyde. En tryghed, der ikke handler om absolut at undgå disse vilkår, hvor svære de end måtte være, men et løfte om at være i hans hånd – også når fremtiden opleves usikker, måske truet af arbejdsløshed, konkurs eller sygdom.
Hos Gud får du lov at være barn – hans barn. Og Gud tilbyder sine børn en fred, som overgår al forstand (Fil 4,7). Det er uforståeligt og lige så overvældende, som når et barn kan opleve sig tryg under alle forhold, blot det mærker mors eller fars beskyttende arme om sig.
Dette er mere, end hvad myndigheder og fagpersoner formår at tilbyde, uanset hvor gode intentioner de måtte have. Når verden går af lave i en corona-tid, må du som et Guds barn vide, at hans beskyttende arme holder om dig – også selv om du måtte blive arbejdsløs, syg eller miste en af dine kære.
»Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer, jeg giver jer ikke, som verden giver. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14,27).
